Tidligere skoleleder Karl Brøcher spørger i Folkeskolen nummer otte undertegnede, hvilke drastiske ændringer i indskolingens danskundervisning den famøse læseundersøgelse har afstedkommet. Ændringer, der kunne tænkes at forklare den bedring i førsteklassernes danskfærdigheder, der angiveligt kan spores. Og Brøcher har jo desværre ganske ret i, at danskfaget hverken har fået flere timer, bedre undervisningsmidler eller færre elever i klasserne.

Men han overser den mulighed, at lærerne kan have taget kritikken til sig og forsøger at gøre noget ved sagen. Jeg har indtryk af, at alle dansklærere i indskolingen - som en direkte følge af omtalte læseundersøgelse - har gjort sig den umage at overveje mål og midler i deres egen læseundervisning ret nøje. Det er min fornemmelse, at mange af dem har taget tidligere tiders måske lidt vel afslappede holdning til læseundervisning op til revision. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at forældrene til førsteklasserne er mødt op med helt andre, kontante krav til læseundervisningen end vi har været vant til gennem lang tid. Og jeg ved, at indskolingslærere overalt i landet netop nu bestormer de mange kurser i læsepædagogik, der er blevet udbudt som en direkte følge af læseundersøgelsen.

Det er muligt, at det anses for politisk ukorrekt at antyde, at undersøgelsens dårlige resultat til dels skyldes den samordnede indskolings indførelse. I så fald er der noget alvorligt galt med vores debatmiljø. Den samordnede indskoling indførtes over hele landet netop omkring det tidspunkt, da den undersøgte tredjeklasse-årgang gik i første. Mig bekendt tilførtes der ikke ved den lejlighed ekstra tid til første og anden klasse. Uanset hvad der kan siges til fordel for den samordnede indskoling, må det stå fast, at i det omfang den indførtes på bekostning af læseundervisningen i første og anden klasse, har prisen blandt andet været en forsinket udvikling af læsefærdighederne. Ellers skulle læseundervisning jo være rent tidsspilde?

Niels Christian Sauer

Karlebo