Kort før direktøren skal til forhandling med de ansattes repræsentanter, udsender han en pressemeddelelse, hvor han påstår, at de medarbejdere, der har været ansat længst, ikke mere bidrager til firmaets udvikling, og at de unge derfor bør belønnes med en højere løn. For fremtiden bør alle konkurrere om at tjene mest, og den enkelte skal aflønnes i forhold til de resultater, der opnås, og efter de point, som direktøren giver. Og så sætter han trumf på ved at antyde, at de ansattes repræsentanter ikke er i overensstemmelse med dem, der har valgt dem.

En sådan pressemeddelelse gør selvfølgelig medarbejderne og deres fagforeningsledere aldeles rasende. Og værst af alt: arbejds- og forhandlingsklimaet er ødelagt, så det bliver vanskeligt at nå til enighed - selv med ændringer, som alle parter kunne være interesseret i.

Og det absurde skriger til himlen, når direktøren bagefter siger, at han ikke forstår reaktionerne, for pressemeddelelsen var da bare lavet for at skabe debat!

Historien er ren digt. Og dårlig digt.

Desværre kan virkeligheden præstere en sørgelig parallel-historie. Ikke i det private erhvervsliv, for der er der ikke mange ledere, der opfører sig så dumt. I hvert fald ikke ret længe. Men på det offentlige område har Kommunernes Landsforening, KL, netop udsendt et debatoplæg om fremtidens løn, som slår alle hidtidige tåbeligheds-rekorder.

Det er selvfølgelig i orden, at KL er imod, at erfarne lærere får mere i løn end de nyansatte. Men det er aldeles ikke i orden at bruge en argumentation, der ligner aldersfascisme.

Og debatoplæggets forslag om resultatløn på skoleområdet virker ikke alene ugennemtænkt. Det virker torksedumt, for nu at sige det pænt. I hvert fald hvis Kommunernes Landsforening ønsker, at lærerne skal fortsætte med at udvikle undervisningens kvalitet.

Resultatløn kunne betyde, at lærere strittede imod at få svage elever i deres klasser.

Resultatløn kunne betyde, at lærere ville flygte fra skoler i socialt belastede områder.

Resultatløn kunne betyde, at lærere ville stritte voldsomt imod selv en minimal forøgelse af klassekvotienten.

Resultatløn kunne betyde, at lærere opgav teamarbejde, fordi de begyndte at tænke på egen løn i stedet for at arbejde sammen om at udvikle hele skolens kvalitet.

Resultatløn kunne betyde, at lærere tav om problemer for ikke at miste point i lederens lønregnskab.

Som undervisningsminister Ole Vig Jensen har sagt det flere gange: Det er absurd at indføre resultatløn i skolen.

Resultatet af resultatløn kan kun blive splittelse, mistro og faldende kvalitet.

Og så er det i øvrigt svært at se, hvad KL vil opnå ved at sætte spørgsmålstegn ved, om lærerforeningens kongres er i overensstemmelse med medlemmerne. Hvis der da ikke spekuleres i at fremprovokere et nyt nej ved en urafstemning. Hvem kan være tjent med det?

-th

Læs også side 24

Alle hidtidige tåbeligheds-rekorder slås i debatoplægget om fremtidens løn fra Kommunernes Landsforening