Kristendomsundervisningen bliver bestemt ikke kedeligere med de nye trin- og slutmål samt krav til prøven i 9. klasse. For fagets indhold og arbejdsmetoder er både spændende og engagerende.

I denne fine bog præsenteres otte forskellige metoder af faglig-pædagogisk art. Indledningsvist diskuteres og præciseres, at faget er et ikke-forkyndende fag, at både troende og ikke-troende lærere kan arbejde professionelt med faget, og at arbejdet med religion diskuterer almenmenneskelige spørgsmål og afdækker værdier i kulturers fællesskaber. Det er gode afsnit, som sammen med afsnittet om fagets nutidige placering i skolens undervisning sætter læreren i stand til at besvare principielle spørgsmål om faget til forældremødet.

Kapitlet om interkulturel religionsundervisning vil jeg især fremhæve. Her vises, hvordan faget kan bidrage til interkulturel kompetence ved både at give konkret viden om ligheder og forskelle mellem jødedom, kristendom og islam og - igen helt konkret - at lægge op til at arbejde med etiske dilemmaer, som besvares forskelligt af de forskellige religioner og forskellige elever.

I flere af metodeafsnittene savner jeg dog overvejelser om, hvordan metoderne kan binde faget sammen og skabe progression, samt overvejelser om, hvilke aldersgrupper metoderne er relevante for.

Til sidst i bogen er der et rigtig godt kapitel om evaluering og afgangsprøven i faget. Det er en meget anbefalelsesværdig bog, som kan give god inspiration i faggruppen, der skal tilrettelægge materialeindkøb og læseplaner for faget.