Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Skal man sænke valgretsalderen til 16 år?« og »Hvem definerer, hvad der er normalt?«
Det er bare nogle af de spørgsmål, københavnske skoleelever skal tage stilling til, når demokratifestivalen »Brug din stemme« rammer hovedstaden fra 9.-13. marts.
Kun otte procent af landets borgmestre er kvinder, og det på trods af at det i år er 100 år siden, det blev muligt at stemme på kvinder ved kommunalvalg. Det er netop jubilæet, der har inspireret Københavns Kommune til den demokratiske festival.
»Brug din stemme« henvender sig til 0.-9. klasse og vil give elever et indblik i, hvordan man skaber et demokrati med lige muligheder for alle på tværs af køn og etnicitet. I festivalperioden er der tilbud om film, museumsudstillinger og forskellige workshopper. Klik ind på www.kvindersvalgret.dk for mere information og undervisningsmateriale.