Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den 14. januar blev Danmarks Lærerforenings tidligere formand, Anni Herfort Andersen, 60 år.
Hun overtog formandsposten, da forgængeren, Jørn Østergaard, valgte at træde tilbage, fordi medlemmerne i 1995 stemte nej til overenskomstresultatet. Så det var en svær begyndelse. Anni Herfort skulle hente en ny overenskomst hjem, som medlemmerne ville stemme ja til. Der skulle forhandles arbejdstid med afsæt i U-, F- og Ø-tidsreglerne, som hun i den grad var imod. Og der skulle forhandles løn med afsæt i regler om lokalløn, som hun havde protesteret imod, inden hun satte sig i formandsstolen. Anni Herfort forsøgte at komme til at tale om skolens indhold og lærernes muligheder med KL og regering ved at gå aktivt ind i projekt »Folkeskolen år 2000« - F2000 kaldet. Det var også i hendes formandsperiode, at lærernes professionsideal blev lanceret efter en lang dialogproces. Men det er først og fremmest den politiske turbulens fra de år, der huskes. 1993-folkeskoleloven skulle føres ud i livet med for få penge, nye lærere blev overenskomstansat med de usikkerheder, det gav, og enige om den politiske linje i DLF var man ikke.
I november 1999 valgte kongressen Anni Herfort for en ny periode med 165 stemmer - i kampvalg med Anders Bondo Christensen, som fik 144 stemmer. Uenighederne fortsatte, og i foråret 2002 orkede hun ikke mere. På en ekstraordinær kongres i maj, som oppositionen havde fået indkaldt, smed hun håndklædet i ringen og meddelte, at hun ville træde tilbage på den ordinære kongres tre måneder senere.
»Vi har brugt alt for mange kræfter på intern kævl og mudderkastning. Det tager den energi, der skal bruges til at sørge for, at vi ikke bliver sat uden for indflydelse«, sagde hun.
»Jeg er en halvgammel kone. Svær at narre, sværere at imponere. Jeg tør stå fast på mine holdninger, samtidig med at jeg ikke er bange for at lade argumenter påvirke mig«, sagde Anni Herfort på kongressen i 1993, da hun stillede op som næstformand. Den programerklæring holdt hun fast på hele vejen.
Hurtigt efter at Anni Herfort var gået af som formand, blev hun ansat som generalsekretær i FN-forbundet, og her bruger den venstreorienterede sløjdlærer, kredsformanden fra Næstved, kritisk hovedstyrelsesmedlem, oppositionens næstformand og DLF's første kvindelige formand nu sin energi på at stimulere det folkelige engagement om internationale forhold.
