"Lærerstuderende føler sig dårligt rustede og er ikke parate til at arbejde ude i virkeligheden. De mangler redskaber til at tackle skolehverdagens opgaver".

Sådan lyder kritikken af læreruddannelsen fra mange sider. I bogen "Tango for to" ser en række skolefolk på, hvad der kan gøres for at skabe større sammenhæng mellem teori og praksis i uddannelsen. Problemet er et for stort fokus på teori. De studerende lærer slet ikke nok om den konkrete undervisning, for eksempel om at skabe god kontakt med eleverne og ro i timerne.

At teori og praksis ikke "swinger" sammen, er et alvorligt problem for folkeskolen, der har svært ved at fastholde nye lærere. Alle, der arbejder med skolen, bør derfor læse denne lille bog. Bogen kommer med mange eksempler på, hvordan et udvidet samarbejde mellem seminariet og folkeskolen kan udvikle lærerprofessionen. Blandt andet nævnes et projekt, hvor undervisningen på seminariet tog afsæt i et konkret forløb om processkrivning i en 9. klasse. Den teoretiske refleksion rykkede på denne måde tættere på praksis. Og læreren fik samtidig mulighed for sparring i sin undervisning.

Bogen kommer med en god og nødvendig anbefaling om at udvikle lærerprofessionen i tættere sammenhæng med praksis. Men tilbage står spørgsmålet om, hvem der skal initiere denne udvikling, når seminariet trækker i retning af større akademisering, og når skoleledelsen skal prioritere de mange opgaver i hverdagen. Der må nødvendigvis tilføres midler udefra. Og man kan derfor kun håbe på, at disse anbefalinger bliver taget alvorligt.