Normalt er man stolt af, at andre opkalder et fænomen efter sig. Men den betydning, som Professor Higgins har tillagt begrebet Kolindisering i sin »Sprogligt set« i Folkeskolen nummer 31, er jeg ked af.

Først lufter professoren en række fordømmende og usaglige udsagn om erhvervsledere, som jeg skal holde mig fra at kommentere, og den parallel af min opstilling til Folketinget med Paula Larrains, som professoren drager, overlader jeg også trygt til læserne at vurdere. Et skoleeksempel på billig usaglighed.

Men professorens kritik af mit skolesyn fortjener en kommentar. Først og fremmest vil jeg foreslå ham at læse lidt på lektien. Sætte sig ordentligt ind i det skolesyn, han kritiserer, for eksempel ved at læse i bogen »Kolind Kuren«, der gennemgår det fremherskende paradigme (mental model) for folkeskolen, hvornår det opstod, og med hvilken begrundelse paradigmet blev valgt. I bogen rejser jeg spørgsmålet, om vi med udgangspunkt i dagens børn og unge (som har en helt anden baggrund end dengang), med forventningerne til det liv og de job, som unge mennesker vil få, og med det, vi i dag ved om, hvordan børn lærer, ville vælge det samme paradigme som dengang. Mit svar er nej, og når jeg ser tilbage på de mange seminarer, jeg har holdt med lærere, skoleledere og skolebestyrelsesmedlemmer i det seneste års tid, må jeg konstatere, at deltagerne er mere enige med mig end med professoren. Måske fordi de ikke ligesom professoren er blændet af fordomme imod folk med en baggrund i erhvervslivet.

Måtte Kolindisering stå for den proces, hvor lærere, forældre, elever og skoleledere vurderer grundlaget for skolen og i fællesskab finder bedre måder at løse opgaven på. Der er mere inspiration at hente på www.kolindkuren.dk