Anmeldelse

Sex på hjernen

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ekstra Bladets skoleavis har overskrifter som sexdebut, forelsket, gruppepres, porno, homo, smittebomber, sexsygdom og gummi.

Fakta:

Titel: Sex på hjernen

Type: Diverse

Forlag: Ekstrabladet Skole

Dette nummer vil undersøge grænser, og redaktionen har derfor foranstaltet en lille sexundersøgelse og mener at kunne måle, at hver femte presses til sex, og at de unge prøver det hele, også det klamme. Brødteksten og de mange små interview med navngivne personer siger sådan set noget andet, og mange oplever kun noget klamt én gang, så har de prøvet det. Men det er da altid interessant for klassen at diskutere, om store overskrifter fulde af bekymring nu også holder vand.

Der er et dobbeltinterview med en 21-årig pornomodel og en 23-årig pige om sex. Det par lægger op til en anden diskussion, som er vigtig i mange klasser. Kan de, der ikke har prøvet noget, og som angiveligt vil vente, til de bliver gift, tale med om sex? Kan de kammerater, der følger en mere almindelig debutalder omkring de 16 år, overhovedet bruge de afholdende og snerpedes religiøse dogmer til noget som helst?

Afsnittet om skønhedsoperationer og barbering over hele kroppen er også godt sat op til væsentlig snak i klassen om, hvad de skal bruge penge på.

Sygdommene bliver for en gangs skyld præsenteret i den størrelsesorden, de faktisk forefindes, nemlig med klamydia som den sygdom, der reelt rammer de fleste, og hiv som den fjerneste. En god, ikke-alarmerende artikel.

De unge i pornoartiklen har den samme holdning til porno, som den store nordiske undersøgelse viste i 2006: De unge kan godt skelne mellem fiktion og fakta.

Læreren får støtte til lidt danskundervisning, idet der er oplæg til hele fire stile.

30 styk for kun 99 kroner. Det er da rørende billigt.