»Der er virkelig alvorlige ting på spil«, »en afprofessionalisering«, »kontrol og ensretning«, »en dårligere skole«.

Man er ikke i tvivl, hvis man læser i Folkeskolen for tiden. Over en bred kam er der i den grad en utilfredshed over det forlig, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har strikket sammen. Sjældent har man set så mange utvetydige og ens holdninger fra lærerstandens side over de perspektiver, forliget ser ud til at bringe med sig. Og for kun anden gang (man undres over det lille antal) i DLF's historie trommede man sammen til et stormøde i Odense.

Konklusionen er klar - harmen er stor. Reaktionen er også klar - en opfordring til konstruktiv dialog.

Og her knækker filmen for mig at se.

Gang på gang gennem de senere år har man konstateret, at DLF's reaktion på noget, man fandt utilstrækkeligt eller ligefrem forkert, er »konstruktiv dialog«. Sympatisk måske, uden virkning helt sikkert. Regeringen har nu utallige gange bevist, at man handler, som man selv vil, uden særlig stor lydhørhed. Senest med det nye forlig, hvor Bertel Haarder meget tydeligt slår fast i Folkeskolen, at »(.) forliget står ved magt«. Og det uanset nok så mange indsigelser fra DLF, dets medlemmer, oppositionen, eksperter fra undervisningsverdenen, eksperter fra erhvervslivet (Kolind eksempelvis), ja sågar en kritisk leder fra Berlingske Tidende. Med andre ord: Ønsket om dialog virker umiddelbart ensidigt.

Når man samtidig kan læse Bertel Haarder citeret for at mene, at DLF's kritik udelukkende er udtryk for surmuleri, ja så får man et godt indtryk af, hvordan Bertel Haarder betragter DLF - ikke som en ligeværdig part, men som et småfornærmet barn.

Det store spørgsmål er nu: Hvad har DLF tænkt sig at gøre, hvis/når den endelige vedtagelse er på plads? Vil man fortsætte surmuleriet, vil man fortsætte den virkningsløse dialogs vej, eller vil man for en gangs skyld reagere?

Svar

Vi vil ikke fortsætte surmuleriet, al den grund at vi aldrig er forfaldet til surmuleri. Vi oplever i øjeblikket opbakning fra brede kredse af politikere, forældre, erhvervsfolk med flere. Forudsætningen for at styrke denne afgørende opbakning er, at vi fortsat er parate med konstruktive forslag, der forbedrer mulighederne for at lave en god skole.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF