Tingene går stærkt i Undervisningsministeriet. Den ene lovpakke efter den anden præsenteres, og ministerudpegede ekspertgrupper spiller ud med ændringsforslag i et hæsblæsende tempo.

Bertel Haarder er begejstret. Han er i medierne citeret for følgende udtalelse: »Om kort tid fremsætter vi en anden lovpakke vedrørende folkeskolen (det nye folkeskoleforlig), og når dette forslag (ny skolestart) lægges ved siden af, har vi simpelthen født en ny folkeskole her i landet«.

Nu er hurtighed jo ikke nødvendigvis et mål i sig selv, hverken når det handler om undfangelse, graviditet, fødsel eller folkeskolen.

Måske kan det, i hvert fald når det handler om en ny folkeskole, direkte være skadeligt, at man ikke har taget sig den fornødne tid til en bred og grundig debat om målsætning og indhold, inden beslutningerne tages.

Den bekymring kan man sagtens få, for eksempel i forhold til hvad testresultater og den såkaldte »nationale præstationsprofil« er, og hvad de skal bruges til, ved at læse Folkeskolen nummer 8.

Undervisningsministeren siger her, citeret fra Berlingske Tidende, at de skal anvendes til »ædel kappestrid« mellem skoler.

Christine Antorini fra Socialdemokraterne siger, at det kan/skal de ikke, og at der i øvrigt ikke er tale om at lave et nationalt gennemsnit.

Anne-Mette Winter Christiansen fra Venstre skriver i et læserindlæg, at der udregnes et landsgennemsnit, som skolen så kan måle egne resultater op imod.

Alt sammen citater fra det samme blad.

Jamen, hvad er det egentlig, forligspartierne er blevet enige om?

Hastværket og de modstridende udmeldinger er en af hovedårsagerne til, at de ansatte ude på skolerne i disse dage reagerer mod forliget med et stort engagement og en mangfoldighed af initiativer.

Reaktionerne skal ikke ses som gold afstandtagen, men som et udtryk for ægte og dybfølt bekymring for undervisningen og folkeskolens udvikling.

Reaktionerne har det formål at få forligspartierne til at standse op og give tid til en bred, nuanceret debat, hvor man inddrager andre aktører i diskussionen af formålet med og indholdet af kommende ændringer, så man i det mindste er bare rimelig enige om konsekvenserne, inden man »føder« en ny folkeskole i Danmark.

Bertel Haarder er ikke førstegangsfødende, når det handler om folkeskolelov, men det er der mange af de andre i forligspartierne, der er.

Netop derfor er det afgørende vigtigt, at de giver sig god tid til den nødvendige fødselsforberedelse.