Når folkeskolens tidsfordrivende øvelser med på den fagundervisende indsats bekostning at forme børn med mange medfødte unoder om til små idealdemokrater med den rette kodificerede sociale indstilling er slået fejl som så meget andet med rod i folkeskoleloven, kunne man måske med fordel overveje, hvorfor den Hal Kochske grille med at ændre begrebet demokrati fra at være forestillingen om den rette måde at indrette et folkestyre på til at være udtryk for den rette måde at leve og tænke på har fortrængt den oprindelige idé om demokrati som et sæt formelle spilleregler. Når bedrevidende udtænker det rette demokratiske sindelag, der påfølgende skal indpodes i skolebørnenes hjerner, opnår man det, som vide politiske kredse ellers opponerer imod, nemlig at mennesket underordnes et politisk udtænkt system. Eller at systemet kommer før mennesket, hvilket danske politikere af alle politiske afskygninger ellers er veltrænede i at afvise. Demokratiet forvandles altså til noget tvangsmæssigt. Det må derfor være udtryk for et sundhedstegn, når 98 procent af folkeskolens elever angiver ulyst til fortsat efter endt skolegang at trælle under et så indgribende indoktrineret idealsystem. Måske er sådanne frigørende opgør oven i købet en fordel for den rigtige demokratiforståelse, der, som den er formuleres af Alf Ross, som sagt omhandler måden at styre et land på, og som eleverne kan og bør stifte bekendtskab med i samfundsfag, historiefag, og som altså er en regulær intellektuel indlæring af et regelsæt og ikke et snigende overgreb på den ellers frie tanke. Og måske burde man lære eleverne, at de græsrodsbevægelser, der nærmest har opnået idealdemokratisk status, i virkeligheden mere er interesseegoistiske pressionsgrupper, der ofte stiller deres krav på andre gruppers bekostning, end de er demokratiske fænomener.