Der siges meget om skolen. Også meget vrøvl. Eksemplerne fra Pisa-debatten står i kø. De nyeste Pisa-rapporter viste, at danske elever scorer stort set ligesom sidst. Men journalister er ikke så gode til at læse, så de fik det til, at Danmark sakker bagud. Og de fik kreativ læsevejledning fra Undervisningsministeriet, som i sit resume brugte udtrykket »funktionelle analfabeter« om de 17 procent af eleverne, der har problemer med læ-sekompetencen, selv om ordene »funktionelle analfabeter« overhovedet ikke optræder i de officielle Pisa-rapporter.

Resultatet blev, at medier og ministerium væltede diskussionen, og det gik helt galt i valgkampen, hvor de 17 procent hurtigt blev rundet op til 20. På politikersprog blev det så til, at »hver femte elev overhovedet ikke kan læse, når de går ud af skolen«, mens realiteten er, at mange af de såkaldte funktionelle analfabeter læser til 7 eller 8 på den almindelige karakterskala. Og, som professor Peter Allerup fra Danmarks Pædagogiske Universitet har sagt det i Politiken, »så er det langt ude i hampen at kalde dem analfabeter«.

Men det problem har vores nye, milde undervisningsminister kun skuldertræk tilovers for. Det er en strid om ord, der afsporer debatten, siger han. Og på sin bagvendte facon har Bertel Haarder fået sagt det rigtige. For debatten er afsporet. Det skyldes i høj grad Undervisningsministeriet, som lagde det falske spor ud, og en undervisningsminister, der intet gjorde for at gøre skaden god igen.

Nu har den ny minister så mulighed for at rette op på debatten og sagen. For det væsentlige er selvfølgelig, at det er uacceptabelt, at en stor gruppe 15-årige ikke har ordentlige læsekompetencer. Det skal der gøres noget ved, og regeringens forslag om en national handleplan for læsning peger i den rigtige retning. Den ligner tilsyneladende Danmarks Lærerforenings udspil fra maj sidste år om at gøre læsning til »et nationalt indsatsområde«. I rapporten »Gør en god skole bedre« foreslår DLF blandt andet:

at der arbejdes systematisk med at styrke for-ældres muligheder for at støtte børnenes læsning,

at alle lærere med ansvar for læseundervisning efteruddannes,

at der sættes lys på læsning gennem hele skoleforløbet også med fokus på tosprogede og de ældste elever,

og at læseundervisning og dansk som andetsprog bliver en obligatorisk del af læreruddannelsen.

De næste måneder vil vise, om regeringens erklæringer bliver til andet end politiske besværgelser. Ministeren må flytte fokus fra de mange ord om, at der skal ske forbedringer, til en dialog om, hvordan lærere i praksis får mulighed for at gennemføre en undervisning, der er til gavn for alle. Og Bertel Haarder må vise, hvordan han vil sikre, at der skabes vilkår, så alle skoler i alle kommuner kommer med.

-th