Som svar til Helle Stuhr Poulsen og Sofia Esmann Busch, Maribo Byskole (Folkeskolen nummer 8), vil jeg indledningsvis slå fast, at jeg da stort set er enig med de to skribenter, jeg synes selvfølgelig også, at der bør være uddannet arbejdskraft i den danske folkeskole (artikel i Folkeskolen nummer 6), men jeg bliver dog lige nødt til at rette på et par misforståelser. Nu er det jo ligesom ikke mig, der har bedt om at blive medlem af DLF, det er faktisk lige modsat, til og med er jeg som tillidsmand nærmest blevet 'tjenstligt pålagt' at sørge for, at de uuddannede på min skole bliver indmeldt i DLF.

DLF er altså min fagforening, og af en sådan forventer jeg, at den varetager sine medlemmers interesser, især med hensyn til løn- og arbejdsmæssige forhold samt tryghed i ansættelsen.

Derfor har jeg svært ved at acceptere en ordlyd fra hovedstyrelsen om, at 'Ikke læreruddannede er som udgangspunkt ikke omfattet af foreningens lønpolitik', samt formandens udtalelse om, at det er de uuddannede, der skal først ud. Jeg har lagt mærke til, at et ord som solidaritet ikke findes i DLF's begrebsverden.

Dermed har jeg ikke sagt, at uuddannede og uddannede skal have samme løn eller samme lønudvikling, men de uuddannedes lønforhold skal være en del af foreningens generelle lønpolitik.

Og så har jeg jo ikke påstået, at bare fordi man selv har gået i skole, kan man også fungere som lærer. Så vil jeg hellere citeres for, at bare fordi man har gået fire år på seminariet, er man ikke nødvendigvis egnet som lærer.

Og lad nu endelig være med at være alt for rystede over mine kolleger. Den dag de bliver utilfredse med mig, skal de såmænd nok skille sig af med mig igen.

Karsten Ulnits

Præstø