Debat
Kvalitetsløft af historie
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Så nåede historieundervisningen atter frem i mediernes overskrifter - og denne gang også i Folkeskolens leder i nummer 7. Det er rigtigt, at diskussionen om historie selvfølgelig ikke skal handle om elevernes paratviden - eller mangel på samme. Det er vigtigt at huske, at formålet med historie er at udvikle elevernes historiebevidsthed, som redaktionen også er inde på. Men timetallet i historie kan ikke affærdiges på den måde, det bliver gjort, for situationen omkring faget hænger nøje sammen med det meget lave timetal. Så længe fålærerprincippet stadig er gældende i skolernes fagfordeling, vil de små fag lide under dette. For histories vedkommende betyder det, at det meget ofte er dansklæreren, som overtager faget. Der bliver sikkert lavet mange gode undervisningsforløb, hvor historie bliver inddraget, og hvor der også bliver taget højde for fagets formål, men der bliver også lavet mange forløb, hvor historie blot bliver brugt som leverandør af indhold, men hvor det er danskfaget som sådan, der bliver tilgodeset. Der bliver ikke udviklet megen historiebevidsthed, blot fordi eleverne får lov til at se en stenøkse for så bagefter at bøje ordet i ental og flertal.
Med de nye tiltag, som ændringen af skoleloven lægger op til, hvor historie skal fortsætte i 9. klasse, og med en ændret projektopgave, som skal inddrage væsentlige emner fra historie og samfundsfag, er der skabt mulighed for, at der rundt om på skolerne vil blive lagt vægt på, at de lærere, som underviser i historie, også har en linjefagsuddannelse. Dette vil kunne komme til at betyde et kvalitetsløft af faget, så vores elever bliver klædt på til at agere i det samfund, de er en del af.
Lene Rasmussen
formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag