Allerede inden folkeskoleloven er vedtaget, er vi blevet præsenteret for uofficielle fortolkninger af bestemmelserne om holddeling, som der ikke er belæg for i det fremlagte lovforslag.

Vi har set eksempler på, at kommuner søger at tildele resurser til skolerne ud fra en model, der forudsætter holddannelse i 50 procent af elevernes timer, og vi har hørt udtalelser om, at det nu er muligt at 'niveaudele' eleverne. Begge udmeldinger er forkerte.

Bemærkningerne til lovforslaget fastslår: 'Inden for de rammer, der er fastsat af skolebestyrelsen, og under skolelederens ansvar vil det fortsat være lærerne/lærerteamet, der som en del af den almindelige undervisningsplanlægning tilrettelægger indholdet i og omfanget af holddannelsen'. Det er altså ikke muligt for en kommunalbestyrelse, en skolebestyrelse eller en skoleleder at diktere holddeling - heller ikke gennem en resursetildelingsmodel. Det er lærerne, der bestemmer indholdet og omfanget af holddelingen.

Det nye i forhold til den tidligere folkeskolelov er, at 'den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, jævnfør paragraf 13, stykke 2, kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse' i 1. til 7. klasse. Det er uden tvivl denne formulering, der af nogen fejlagtigt udlægges som en mulighed for niveaudeling af eleverne i stil med tidligere tiders grundkurser og udvidede kurser. For at forstå betydningen af ovenstående formulering er det imidlertid helt nødvendigt at tage resten af paragraffen med: 'Hvis den løbende evaluering indgår som en del af grundlaget, kan holddannelsen inden for det enkelte fag tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser'.

Der er med andre ord tale om, at den praksis, vi allerede i dag kender på mange skoler i forbindelse med læsekurser og lignende målrettede, afgrænsede, faglige kurser, nu er taget med i loven. At det netop er denne praksis, der er tænkt på, står der direkte i bemærkningerne til loven: 'Med forslaget er det hensigten at præcisere mulighederne for holddannelse på 1.-7. klassetrin i overensstemmelse med praksis på mange skoler'.

Det er vigtigt at slå fast, at vi med det foreliggende lovforslag fortsat vil have en enhedsskole i Danmark, og at holddeling fortsat er et element af mange, som den enkelte lærer og lærerteamet kan inddrage i overvejelserne omkring undervisningens tilrettelæggelse.