Kloden er til for at blive erobret af verdensborgere over hele jorden. Den globale virkelighed lader sig ikke fornægte, og verden er ikke mere sort/ hvid. Nuancerne er utallige, men de gamle magtspil er stadig i spil, som det opleves med den nuværende Irak-krise.

Den globale dimension får en større og større indflydelse på vores dagligdag, men en undersøgelse viser, at det stadig er et fåtal af skoler, der bevidst inddrager den internationale dimension, selvom det har været et krav siden 1993. Verden udenfor opleves meget kompleks, og national selvforherligelse og politisk og kulturel intolerance følger med.

Men det er måske slet ikke så indviklet, for mange nationale problemer kan kun løses, hvis de ses i et større internationalt perspektiv. Det gælder både militære krige og handelskrige.

Den aktuelle Irak-krise er en god anledning for lærere til at få den globale dimension med ind i skolen. At få vendt og drejet de mange aspekter, der er i konflikten, ikke kun krigsfrygten, men også mange andre konsekvenser, den får for vores fremtid, for eksempel hvordan hele energiområdet påvirkes. Og hvordan menneskers bevidsthed naturligvis ændrer sig, i takt med at verden ændrer sig.

For hvis man kan få børn til at tænke på den verden, de lever i, bliver de bedre rustet til at gennemskue sammenhænge, og det kan også være med til at trænge angsten i baggrunden.

Som den engelske lærer Scott Sinclair sagde det i Folkeskolen nummer 8, så er det ofte de voksne, der har det sværest med den indviklede verden, for børnene er vokset op i den. Det er det aspekt, skolen i langt højere grad skal til at være opmærksom på og få føjet den internationale dimension ind i læseplanerne, så den bliver en naturlig del af undervisningen.

Som cand.pæd. Lise Stampe Rasmussen siger i dette nummer af Folkeskolen, handler det om at opdrage eleverne til at turde være en del af det internationale samfund.

Verden tilhører den enkelte, men den skal erobres indefra og ikke mere udefra gennem imperialistisk krig, hvor en bestemt politisk ideologi eller religiøs retning sætter sig på det hele. Men for at det indre i mennesker lader sig overbevise, skal de ydre omstændigheder kunne sættes i sammenhæng.

Verdenssamfundet vil i stigende grad blive multikulturelt. Det må derfor dreje sig om at opdrage alle til at respektere fælles politisk-demokratiske spilleregler, men naturligvis også til respekt for kulturelle forskelligheder.

Derfor skal den internationale dimension dyrkes langt mere i skolen end hidtil. For lige meget om man vil indse det eller ej, så er det globale menneske en realitet.

Redaktionen