Det hævdes fra visse kredse, at Danmarks Lærerforenings faste afvisning af kravet om videreudbygning af Ny Løn via forlodsfinansiering er ude af proportioner. Herregud, det drejer sig kun om 0,7 procent af lønsummen. Hvorfor dog sætte hele forhandlingssystemet på den anden ende for så lidt?

Fordi det drejer sig om meget mere end 0,7 procent. Man skal anlægge et perspektiv på en snes år for at forstå, hvad der står på spil. Arbejdsgiverne har for længst tilkendegivet, at de vil meget videre. Deres endemål er lokale lønforhandlinger, der omfatter op imod en tredjedel af lønsummen. Hvis vi er indforstået med dette perspektiv, kan vi tage det helt roligt. Det kommer alt sammen af sig selv. Finder vi det derimod frastødende, skal vi sige fra, mens vi stadig kan. Ingen drømmer vel om at udsætte fjernelsen af en ondartet knude i vækst med den begrundelse, at den ikke er så stor endnu.

Det hedder sig endvidere, at lærerne ved sidste overenskomst sagde ja til Ny Løn, med alt hvad det indebærer. Det er ganske enkelt ikke sandt. Diskussionen om Ny Løn kom aldrig i gang, idet arbejdstiden fyldte det hele i Overenskomst 99, og der står ikke noget med småt om automatisk udbygning af Ny Løn via forlodsfinansiering. Arbejdsgiverne har ikke solgt os katten i sækken, hvor gerne de end ville. De har sat den på dørtrinet, og vi har fodret lidt på den, men nu kan de godt hente den hjem igen. Ind i stuen kommer den i hvert fald ikke.

Niels Christian Sauer

medlem af DLF's hovedstyrelse