Jeg har i weekenden den 15.-16. februar kunnet læse i dagspressen, at Anni Herforts forhandlingsresultat om decentral løn kunne få en kredsformandskollega til at udtale: '. . . at nu kunne han ikke bruge Anni som formand længere'.

Jeg har lyst til at sige, at det kan jeg godt!

Jeg synes, man altid bør vurdere et forhandlingsresultat i den kontekst, det indgås i.

Jeg ser situationen således:

- kongressen forsynede formanden med et forhandlingsmandat med elastik i.

- arbejdsgiverne ønsker fortsat decentral løn og gerne en udbygning her i overgangen til nye lønformer.

- vore kammerater i de andre organisationer: pædagoger, sygeplejersker, HK'ere (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark), akademikere inklusive gymnasielærere, ser muligheder i decentral løn og er meget parate til at tale nye lønformer.

I den sammenhæng finder jeg resultatet i orden. Jeg synes, det er særdeles fint, at halvdelen af pengene skal organisationsopdeles på landsplan. Selvom organisationsopdelingen ikke er en pligt i den enkelte kommune, tror jeg, at det vil udmønte sig sådan i virkeligheden. Her må jeg tilstå, at mit udgangspunkt er, at jeg har tiltro til lærernes og kredsenes styrke.

Jeg synes, at vi skal bruge krudtet på at tale om kriterier for udmøntning af løn både i forbindelse med decentral løn og i relation til nye lønformer. Hvis kriterierne er i orden, kan løndele i princippet lige så godt forhandles i Herning som i København.

Efter min mening har medlemmerne krav på, at vi til stadighed analyserer og udvikler vores politik på alle de områder, der vedrører skolen og lærerne. Danmarks Lærerforening skal derfor fremtidssikre lærernes lønudvikling, så vi for det første ikke sakker agterud og for det andet sikrer, at alle løndele aftales og udmøntes efter objektive, bredt accepterede kriterier.

Jeg synes, det er helt berettiget, at lærerne forventer at få alle deres lønkroner udbetalt.

Helen Sørensen

kredsformand

Herningegnens Lærerforening