Stop diskussionen om den decentrale løn, som vi kender den i dag.

I et forsøg på at tilpasse lønsystemet til moderne tider er den opstået som en kunstig knopskydning på det lønsystem, som vi må erkende er ved at være slidt op. Et lønsystem, skabt af en central statsmagt, med et tjenestemandssystem, med regelstyring. Tilbage i 1969.

Virkeligheden ser anderledes ud i dag. Decentralisering, overenskomstansættelser, rammestyring.

I Danmarks Lærerforening har vi kæmpet imod decentral løn i mange år. Vi har kæmpet en sej og flot kamp. Vi har stået sammen, og vi har overvundet barrierer både inden for vort eget system og udadtil. Vi har påvist den ene dårligdom efter den anden ved det, der først hed kommunepuljer, siden lokalløn og nu til sidst decentral løn.

Men som tiden gik, og virkeligheden tonsede forbi vore vinduer, påvirket af langt stærkere kræfter end vore, vendte vi (i begyndelsen ubevidst) kræfterne mere og mere mod hinanden. I frustration over, at vor fælles kamp ikke lykkedes, i vred bekymring over, at vore medlemmer mistede lønandele, over, at vi blev ved med at sidde i det til halsen!

Vi vil ikke mere nu!

Vi vil ikke binde og forbruge vor energi i ørkesløse, endeløse diskussioner med hinanden.

Vi kan så meget i Danmarks Lærerforening. Når vi retter kræfterne mod samme mål, er ingen organisation stærkere end os.

Der er nye horisonter.

I 1700-tallet affyrer Ludvig Holbergs Per Degn (i Erasmus Montanus) følgende salut: 'Degnekald er min tro et vanskeligt embede, når man skal have det på den fod, at det skal føde sin mand'. Siden DLF's stiftelse i 1874 har det faktisk været foreningens vigtigste opgave at fåændret lønsystemet i lærernes favør.

Der skal udtænkes såvel taktiske som strategiske manøvrer for at sikre lærerne bedre muligheder i lønkampen. Under vor modstand mod decentral løn stod vi med rene hjerter og hænder, men desværre også til sidst med tomme lommer.

Vi skal lænse vor energi ind i arbejdet med at tænke andre måder at danne lønsystemer på. Formulere nyt indhold. Argumentere for det. Det er ikke nok, at vi selv kender værdien af vort arbejde. Dem, der betaler for det, skal også overbevises. Og dem, der stemmer på dem, der bestemmer i kommunerne, som betaler for det!

Lærerne skal offensivt på banen igen. Vi skal have stoppet vor relative lønderoute. Vi skal sætte pris på vort arbejde.

Dorthe Møller

formand

for Aalborg Lærerforening