Det lønsystem, der gælder nu, er helt automatisk. Det giver tryghed. Men om børnehaveklasselederen, læreren eller skolelederen også synes, at systemet er retfærdigt, kan afhænge af, hvor i landet man arbejder, for også postnummeret bestemmer over lønnens størrelse.

Og sammenlignet med lønudviklingen på det private arbejdsmarked er der ikke meget positivt ved systemet - folkeskolens ansatte sakker hele tiden lønmæssigt bagud.

Der er altså gode grunde til at se alvorligt på det forslag til en reform af lønsystemet, som arbejdsgiverne har smidt på bordet ved overenskomstforhandlingerne. Men som situationen så ud, da disse linier blev skrevet, var deres konkrete tilbud langtfra godt nok. Det er samlet set både for klejnt og forkert.

Men med muligheder. Så hvis fejlene kan rettes, er der musik i ideen. For kommunerne kan forudse problemer med at tiltrække lærere, derfor skal lønningerne hæves. Og det er langtfra kun arbejdsgiverne, der kan få fordele af at opgive et stift lønsystem. Fleksibilitet kan bestemt også være til fordel for en lønmodtagergruppe, som der er mangel på.

Arbejdsgiverne ønsker, at lønstigninger ikke kun skal være automatiske. Og hvis en del af lønstigningen blev betinget af efteruddannelse, og dén til gengæld så blev sikret, ville det være til fordel for både den enkelte ansatte og for skolen som helhed.

Hvis en lønreform kan sikre en højere begyndelsesløn, vil det ikke alene gavne de nyuddannede, det vil også give en bedre pensionsopsparing.

Og en såkaldt funktionsløn vil kunne give sammenhæng mellem det arbejde, der udføres, og det, der betales. Systemet vil være såre enkelt: uden aftale intet arbejde.

Sådanne muligheder drøftede foreningens hovedstyrelse i fredags, og hele lørdagen og natten med blev der forhandlet med arbejdsgiverne.

Der er fortsat mange problemer tilbage, men selv om det skulle ende med et godt tilbud, kan resultatet måske alligevel blive, at DLF's hovedstyrelse siger nej!

For uanset, hvor tillokkende og økonomisk godt en overgang til et nyt lønsystem kan være, skal der være tid til en medlemsdiskussion. Det er ikke nok, at der er tid til at bruge lommeregneren, konsekvenserne for den enkelte og for helheden skal vurderes nøje.

Det er fint, hvis Hjørring kan tilbyde lønninger, der er på højde med Københavns Amts.

Men hvor er fleksibiliteten, hvis en lønforhøjelse ikke kan tages med over kommunegrænsen?

Det er heller ikke nok, at en stor gruppe kan komme på skalatrin 40, hvis andre strander på trin 31.

Og hvordan kan livslønnen sikres?

Alt det - og meget mere - skal undersøges og diskuteres. Et nyt lønsystem skal ikke alene være præcist og gennemskueligt. Der skal være tid til den demokratiske proces, det må arbejdsgiverne anstændigvis tage hensyn til. Så DLF's medlemmer kan vurdere mulighederne fordomsfrit og seriøst.

-th

Læs side 14

Et nyt lønsystem

skal være præcist

og gennemskueligt,

og der skal være tid

til at vurdere konsekvenserne