Mens jeg venter på våren, går jeg og tænker på, hvorfor man aldrig hører en fugl synge om, at det er til skade, at vore seminarielærere aldrig besøger arnestedet for alle deres bestræbelser: folkeskolen. Hvorfor har de ikke pligt til at tage del i det brogede liv med alle dets uforudsigelige og hektiske tilskikkelser? - Da jeg selv for uendelig mange år siden var seminarieelev havde vi nytte og glæde af, at vore lærere i perioder underviste i folkeskolen. Vi var observatører og havde gode og realistiske samtaler om undervisningen. Nok kunne vi med en vis glæde konstatere problemer med at skaffe den nødvendige lydhørhed, men kloge handlinger til eftertanke og efterfølgelse var vi også vidner til.

Vi er mange folkeskolelærere, der sidder, har siddet og vil sidde på kurser over det ganske land, hvor seminarielærere lægger sig i selen for at dygtiggøre os. Sprængfyldte med sjove ideer er de tit. Jo, jo, vi vil gerne udvikles, lytte og diskutere, men evig og altid sidder vi der med den der tanke, - I ved nok - virkeligheden er jo en svær en. Hvad med al den tid, hvor de lærerstuderende er borte fra anstalten for at være ude i praktik? Da har seminarielærerne måske ligefrem et beskæftigelsesproblem? Vi kunne snildt løse det. For min skyld kunne de sagtens låne hele folkeskolen i mindst tre uger. Jamen, når man rigtig tænker efter, er det så ikke fantastisk, at det er muligt at være seminarielærer i 30-40 år uden nogensinde at have været pååstedet - endsige higet efter at komme der? Og kun set skoleklasser på billeder . . .

Sommetider tænker jeg: 'De tør ikke.' Måske er de bange alene for at gå gennem en skolegård. I så fald skulle jeg gerne ledsage, hvis jeg lige havde gårdvagten. Vel, her går jeg nok for vidt. De ser jo veloplagte og selvsikre ud. Og sagen interesserer dem overmåde. Måske nogle ville indvende: 'Det ville blive alt for kunstigt.' - Tja, kunstigt og kunstigt, børnene er jo, hvor de plejer at være (måske), og stadig kommer man vel langt med talent, forberedelse og mod. Vi kunne efterbehandle hinandens timer, afprøve de friske forslag på de friske børn. Vores respekt ville øges. Lad os slå portene op for vore læremestre!

Jeg har fremført mit forslag adskillige gange i årenes løb - men kun fået vigende blikke til svar. - Kan nogen bifalde min vårlige tanke?

Else Baggesen

Hjørring