“Vi skal ikke have én slags skole med Tommy og Annika-børn, en anden skole kun for Ahmed og Brian og så en tredje for Flora-Anemone og Tjalfeˮ, har undervisningsministeren viseligt sagt.

Men i praksis er det lige præcis sådan, det er. Og så længe politikerne kun kan finde på de samme gamle forslag som tvangsflytninger af elever, vil det fortsætte, uanset om det nu sker via en algoritme.

Alle er enige om, at folkeskolen spiller en vigtig rolle for samfundets sammenhængskraft. Her møder direktørens datter arbejdsmandens søn, siger man i skåltalerne.

Nu skal vi diskutere det frie skolevalg

Men virkeligheden fjerner sig stadig mere fra talerne, viser undersøgelser. Elever med rige forældre går på samme skole – det samme gør elever i det sociale boligbyggeri. Dertil kommer, at flere og flere forældre vælger at sende deres børn i en friskole.

Det var intet problem, så længe de private skoler udgjorde et mindre og sundt alternativ til den kæmpestore folkeskole. Men med op mod en femtedel af danske børn i friskole er det ikke længere tilfældet.

Det er blandt andet også derfor, at tvangsflytningerne ikke vil virke. De resursestærke forældre vil meget forståeligt flytte deres børn til en friskole, hvis de bliver truet med at skulle være mangfoldighedsalibi i en skole langt væk.

De frie skoler opfatter ikke sig selv om konkurrenter til folkeskolen. Men det gør forældrene i praksis. Hvis de er trætte af en lang skoledag, målstyring, læringsplatforme, nationale test med mere, kan de flytte. For alt dette er som bekendt frivilligt for friskoler. Som også har mulighed for at afvise elever, som ikke vil trives på skolen.

Det er virkelig svært at forstå, at de to skoleformer behandles så forskelligt politisk. Hvorfor skal forældrene vælge at lægge børn til en folkeskole, hvis de kan vælge alt dette fra?

En løsning er at frisætte folkeskolerne, som det er sket i Holbæk og Esbjerg. Det bliver spændende at følge. Men det bør suppleres med at give ekstra til de skoler, som har størst behov. Prøv at lokke Tommy og Annikas forældre med skolehaver, udflugter, en socialrådgiver, ekstra lærerkræfter til at variere skoledagen for alle, musicals og frokostordning. Det kræver ingen algoritme, bare sund fornuft.