Marrakeshs basargader bugner af smukke lanterner, tæpper og keramik.

Oplev Marokko i efterårsferien

Gyldne solnedgange over kystbyen Essaouira, let vandring i Atlasbjergene, skolebesøg og 1001 nats eventyr i Marrakesh. Otte dage i Marokko med fagbladet Folkeskolen og antropolog Lise Kloch.

Vi besøger berberlandsbyer og oplever de smukke Atlasbjerge til fods.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Duften af kanel og brændte mandler, picnic med udsigt til snedækkede bjergtinder, skumsprøjt fra Atlanterhavet og farverige basarer. Denne skønne rejse kombinerer det bedste af Marokko og giver en spændende indsigt i marokkansk kultur og hverdagsliv.

I Essaouira nyder vi den afslappede stemning, de hvidkalkede huse og det helt særlige lys, som gennem tiden har lokket kunstnere til fra hele verden. Marrakesh byder på et vidunderligt virvar af gadegøgl, eksotiske dufte og snævre gyder. Sidst på rejsen snører vi vandrestøvlerne og oplever Atlasbjergenes fantastiske landskaber og traditionelle berberlandsbyer til fods. Vi besøger desuden en skole og en organisation, der hjælper udsatte kvinder.

Rejsen er for dig, der er eventyrlysten, men samtidig ønsker at rejse under komfortable og trygge forhold. Der er lagt op til samvær og hygge, og rejsen er også meget velegnet for dig, der rejser alene. Vi overnatter i stemningsfulde riad'er indrettet i klassisk marokkansk stil.

Afrejse: Den 14.-21. oktober 2018 - 8 dage.

Lille gruppe: 10-19 deltagere.

Pris: 10.998 kroner (enkeltværelsestillæg 1.875 kroner).

Med i prisen: Fly København-Casablanca tur/retur, morgenmad, 2 x frokost, 2 x middag, alle udflugter.

Pris og info: Kipling Travel, kiplingtravel.dk, telefon 47 16 12 20.