I en analyse af det brede folkeskoleforlig skriver DLF om test:

»Det er det første af flere eksempler i forliget på, at testene nu skal anvendes som vurderings- og kontrolinstrument«. Ja tak for det, fristes man næsten til at udbryde. Det ville da være helt tåbeligt at udvikle test, som ikke kunne anvendes som »vurderingsinstrument«.

Videre hedder det: »Forskningsresultaterne . viser, at undervisningen og den løbende evaluering ved denne brug af test indskrænkes til de områder, der testes . Dermed vil testene helt uundgåeligt blive mere styrende i skolens virksomhed, hvilket vil føre til en nedprioritering af andre af skolens opgaver«.

Jeg synes, at DLF skulle undlade at tale ned til medlemmerne og fremstille dem som lallende idioter. Man må for det første være temmelig paranoid for at forestille sig, at det skulle være muligt at kontrollere folkeskolen ud i den mindste detalje ved at bruge cirka en promille af skoletiden til nationale test (7,5 klokketimer ud af de i alt cirka 7.000 klokketimer, som et helt skoleforløb udgør). Det er for det andet en grov nedvurdering af den ansvarsbevidste og professionelle lærer at antyde, at fordi testresultaterne på en eller anden måde indgår i den kommunale kvalitetsrapport, vil læreren lade denne ene promille af skoletiden være styrende for »skolens virksomhed« med en nedprioritering af andre væsentlige opgaver til følge.

Jeg tror ikke, at folkeskolens lærere på den måde lader sig styre af nationale test - heldigvis.

Svar

I forbindelse med skoleforliget i september 2005 stod politikerne i kø for at fortælle, at testene udelukkende skal være et pædagogisk redskab for lærerne. Ved nu at gøre testene til en hjørnesten i kommunens kvalitetsrapport ændrer de afgørende karakter. Jeg er ikke i tvivl om, at dygtige lærere vil gøre, hvad de kan for at levere den bedst mulige undervisning. Men vi har brug for en lovgivning, der hjælper lærerne og skolerne, og ikke for en lovgivning, der gør det sværere. Det arbejder DLF konsekvent for. Derfor er vi også konsekvent kommet med bud på, hvad der konkret kan forbedre skolen, som Peter Holst efterlyser. Jeg vil opfordre såvel Peter Holst som Reinhard Werner til at sætte sig ind i disse forslag. De vil så kunne konstatere, at disse forslag konsekvent bygger på tillid til lærerene og fokuserer på, hvordan vi kan hjælpe lærerne med at varetage det store ansvar, de har for undervisningen. Det vil forbedre skolen i stedet for at indføre kontrolsystemer. Det er der faktisk forskningsmæssigt belæg for.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF