Folkeskolen skal ikke forberede eleverne til nogen specifik uddannelse - ikke engang gymnasiet. Den skal give eleverne en almendannelse, som for manges vedkommende bliver den eneste, de får, før de går til en specifik, målrettet faguddannelse.

Jeg fremhæver dette, fordi det gælder to tredjedele af en årgang - den sidste tredjedel får deres almendannende undervisning via gymnasiet.

Den meget udbredte debat om hurtigere og tidligere færdiggørelse på for eksempel universiteterne gælder jo, som jeg før har påpeget, i bedste fald 20 procent af eleverne - de resterende 80 procent nævnes overhovedet ikke. Tidligere var det under ti procent, som var bestemmende - nu er det steget til 20 procent. Det går fremad, men traditionen lever i bedste velgående her i 2006.

Når man koncentrerer sig om ren »faglighed«, udrydder man almendannelsen i samme takt for de to tredjedele af årgangen - den sidste tredjedel får som nævnt noget via gymnasiet.

Der har i de senere år været en tendens til, at andre end den unge selv ville bestemme såvel uddannelse som tiden, det skulle tage - i den bedste mening naturligvis - men hvem skal leve med den beslutning i mange lange år? Når eleven tager et år efter gymnasiet, er det ikke »dovenskab«, men rådvildhed.

Den alder, hvor man er gammel nok til at tage en bindende og kvalificeret beslutning, er 20-22 år - eller gymnasieafslutning plus et-to år. Hvad opnår eleven i venteåret? Erfaringer, målrettethed og først og sidst modenhed. De mange frafald og omvalg skyldes, at folk forcerer og derfor vælger forkert første gang.

Tvinger man eleverne til tidligere valg, så vil man uvægerligt øge frafaldet og de tidsrøvende omvalg.

Beslutningen er yderst vigtig - den kan kun træffes af én.

Man skal huske, at 40 år er meget lang tid.