Debat

Folkeskolen er en succes

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen kan løfte hovedet og stole på egne evner - og det uanset hvad diverse Pisa-undersøgelser i øvrigt måtte vise.

Folkeskolen kan nemlig tage en stor del af æren for, at det danske samfund er velorganiseret, demokratisk, konkurrencedygtigt og rigt.

Men samfundet står over for store udfordringer, og det påvirker folkeskolen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

I fremtiden bliver det endnu vigtigere, at alle borgere får en uddannelse, hvis vi skal udvikle velfærdssamfundet.

Almen dannelse, tilegnelse af faglige færdigheder og kundskaber og dyrkelse af de praktisk-musiske elementer udgør skolens målsætning.

Men folkeskolen skal også udvikles. Elevers negative sociale arv skal brydes, og alle elever skal have faglige færdigheder og kundskaber, så de er i stand til at tage en ungdomsuddannelse.

I en forhandling om et skoleforlig, hvor den borgerlige regering ville ændre skolen radikalt, var det vigtigt, at Socialdemokraterne sad med ved bordet.

Nogle hævder, at nationale test og kvalitetsrapporter betyder statsstyring og mistillid til lærernes arbejde.

Det er min erfaring, at lærere gerne vil anvende test, når resultaterne kvalificerer undervisningen og bruges aktivt og fremadrettet i forhold til den enkelte elev.

Kvalitetsrapporterne forpligter kommune og skole på skoleudvikling og efteruddannelse af medarbejdere.

Det er i øvrigt min opfattelse, at elementerne i folkeskoleforliget allerede er iværksat i mange kommuner.

Med forliget ønsker Socialdemokraterne at bakke op omkring folkeskolen og tydeliggøre, at såvel skoler som kommuner og politikere har et ansvar for, at indsatsen bærer frugt - til gavn for elever, borgere og samfund.