I Folkeskolen nummer 6 var der igen indlæg af dette blads absolut flittigste kritiske sjæle, Niels Christian Sauer og Vagn Madsen.

På vanlig ekvilibristisk vis søgte Sauer at påvise, at ildprøven for det, han kalder DLFs nyvundne professionsstrategi, er, om det lykkes foreningen at uskadeliggøre test-monstret. Ellers vil lærerstanden rutsche direkte ned i resignation og demotiveret lønarbejdermentalitet, lader han os vide.

Således varmet op var jeg klar til også lige at konsumere et af Vagn Madsens altid forudsigelige enten-eller-indlæg. Troede jeg!

Men hvad var nu det? Væk var Madsens sædvanlige sammensatte, nedgørende substantiver. Frem tonede en nærmest forsonlig tilslutning til besindige både-og-synspunkter, der afviser at gøre vidensformidling og samarbejde, initiativrigdom og engagement til skolens enten-eller.

Dog kommer der midtvejs noget af det gode gamle insinuerende brok med påstande om, at nogen inden for magtens mure slet ikke skulle være interesseret i, at skolen formidler faglig viden. Men afslutningen er så alligevel en tilslutning til både grundtvigiansk oplivende oplysning og faglig indlæring.

Så ...?

Måske kan organisationsteoretikeren Peter Lang, der arbejder ihærdigt med at fremhæve det positive i værdsættende samtaler, som samme nummer af Folkeskolen har gode indlæg om, hjælpe os videre. Et af hans ofte citerede udtalelser lyder nemlig: Bag al brok bag alle problemer ligger en drøm om noget bedre. Og ofte viser det sig, at det ikke er problemet selv, der er hovedproblemet, men snarere måden, vi taler om problemet på, der er problemet.

Så måske skulle vi, der ellers var lige ved helt at opgive at blive klogere af at læse de to urolige, skrivende brokkere, Sauer og Madsen, i det lys prøve at have mere øje for deres drømme bag? Og måske kunne de to også lære at formulere flere af deres bekymringer som ønsker og drømme?