'Det er fortsat Folketinget, der formulerer, hvilke mål børnene skal nå. Det er der faktisk ikke noget som helst nyt i', skriver undervisningsministeren i Folkeskolen nummer 1-2.

Det skylder hun os en nærmere forklaring på. Folketinget har nemlig aldrig formuleret, hvilke mål børnene skal nå i deres skoletid. Det kan man let konstatere ved at se på lovteksterne. Det kan man endvidere udlede af det forhold, at der ikke er hjemmel for at udsætte skoleelever for sanktioner, hvis de ikke har tilegnet sig bestemte statsautoriserede kundskaber og færdigheder. I et retssamfund som det danske kan staten ikke pålægge en elev, som har ret til undervisning, pligt til at lære noget ganske bestemt.

Der har heller ikke hidtil været hjemmel for at udsætte lærere for sanktioner, hvis et barn ikke har nået nogle nærmere fastsatte mål. Efter den nuværende lov skal undervisningsministeren fastsætte regler om formålet med undervisningen i de enkelte fag og angive centrale kundskabs- og færdighedsområder og kan udsende vejledende læseplaner. Heller ikke her påtager Folketinget sig den opgave at formulere mål for, hvad den enkelte elev skal nå. Ministeren gør det i øvrigt heller ikke. Hvem gør så det? Det gør som bekendt lærer og elev sammen: 'På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål' (paragraf 18, stykke 4). Det er så politisk, pædagogisk og juridisk øredøvende rigtigt, at vi stolt bør vifte med vore dannebrogsflag, hver gang vi ser det, og der er da heller ikke rokket ved det i ministerens forslag til lovændringer.

Finn Held

cand.pæd., Herlev