Den nye regering vil blandt de foreslåede besparelser afskaffe tilskud til modersmålsundervisningen. Det vil herefter være frivilligt for kommunerne, om de vil tilbyde tosprogede elever undervisning i deres modersmål. Det kommer ikke som en stor overraskelse, da de borgerlige partier i mange år har ønsket at afskaffe modersmålsundervisningen, ikke på grund af udgifterne, som kun udgør en meget lille brøkdel af det samlede budget til folkeskolen, men på grund af holdninger. Dette blev for nylig bekræftet af undervisningsminister Ulla Tørnæs i en udsendelse i Danmarks Radio. Til trods for at praktikere og forskere i ind- og udland understreger, at et veludviklet og alderssvarende modersmål har stor betydning for andetsprogsudviklingen, fremfører ministeren, at der ikke findes belæg herfor.

En kendt forsker inden for 'Second Language Learning', Jim Cummins, har i Ugebrevet Mandag Morgen, 18. september 2000, udtalt, 'at som hovedregel vil jeg sige, at skolen bør tilskynde børnene til at udvikle deres modersmål gennem undervisning. Hvis politikerne ignorerer det, øger de risikoen for, at indvandrerne bliver sociale tabere'.

Med andre ord, det er ikke tilstrækkeligt, at forældrene taler med deres børn på modersmålet. Det er også nødvendigt med undervisning i sproget. Børn med dansk som modersmål har således også fået undervisning i deres modersmål i tre til fire år (0. klasse - 3. klasse), inden de begynder på undervisning i første fremmedsprog, engelsk.

I faghæftet for engelsk kan man se, hvilken betydning modersmålet tillægges, når det gælder danske elevers indlæring af fremmedsprog:

Undervisningen bygger på, at eleverne fra dansk allerede har en kunnen, viden og erfaring med hensyn til at lære, til sprog og dets brug, til begreber, til forståelse af deres omverden. . .

Principper for undervisningen: At tage udgangspunkt i, hvad eleverne kan og ved fra undervisningen i dansk. . .

Modersmålet er en del af ethvert menneskes identitet. Undervisningen i og på modersmålet er med til at give de tosprogede elever den tryghed, som er en forudsætning for al indlæring. Manglende tryghed fører let til fremmedgørelse og rodløshed.

Et veludviklet modersmål er en forudsætning for, at børnene kan fortælle forældrene om deres oplevelser i skolen. De mange nye begreber, de lærer i skolen, må de derfor også kende ordene for på deres eget sprog, ellers skabes der en forståelseskløft imellem forældre og børn. Modersmålsundervisningen og modersmålslærerne er således med til at bygge bro mellem forældrene og skolen.

At have to eller flere sprog er ikke et problem, men en resurse, ikke kun for det enkelte menneske, men for hele samfundet.

Det bør understreges, at der også sidder en del børn af flygtninge, som først er kommet hertil som ældre. Skal de da ikke have et tilbud om undervisning på deres modersmål, hvis de skal kunne følge med i den faglige undervisning?

Else Nielsen

formand for Undervisere for Tosprogede Elever, UFE