Når medarbejdere i private virksomheder bliver sendt på tjenesterejser rundt om i verden, får de deres udgifter til forplejning dækket efter regning.

Når statsansatte bliver sendt på tjenesterejser i udlandet, får de et skattefrit beløb til deres måltider på baggrund af et cirkulære, hvor satserne er afpasset efter prisniveauet på restauranter i de pågældende lande.

Men når folkeskolelærere i Århus Kommune bliver sendt på tjenesterejser i udlandet, gør de klogt i at tage en kogebog med, for de skal selv gå på indkøb og lave deres mad.

Selv om der næppe er lovhjemmel til at indføre madlavningspligt på tjenesterejser, så har Århus Lærerforening godkendt, at dens medlemmer skal gøre det, såfremt der er mulighed for det på det pågældende lejrskole- eller kursussted.

De nye retningslinier er foreløbig blevet detaljeret beskrevet på en enkelt skole - Grønløkkeskolen i Tranbjerg - hvor ledelsen har udarbejdet og udleveret følgende:

'Indlogering med mulighed for madlavning. Her dækkes de faktiske udgifter med indkøb til mad - efter regning'.

'Lejrskole hvor eet eller flere måltider er inkluderet i turen. Her indtages de øvrige måltider på madsteder (gad vide om det betyder pølsevogne eller lignende?) efter regning, hvis der ikke er mulighed for at lave mad. Hvis der kan laves mad, gælder retningslinierne, at de faktiske udgifter dækkes med indkøb til mad efter regning'.

Madlavning kan naturligvis være en del af det pædagogiske indhold i en lejrskole - og dermed en tjenesterejse - og ingen drømmer vel om at få maden serveret i en norsk spejderhytte. Men de citerede regler gælder også situationer, hvor det på ingen måde er tilfældet, for eksempel hvor elever i 9. eller 10. klasse spiser for sig selv. Her skal århusianske lærere tage sig tid til at gå på indkøb for derefter at lave deres egne måltider, selv om de eventuelt bor på et vandrehjem med mulighed for at købe dagens måltider eller et skisportssted med cafeteria eller restaurant.

I en enkel aktuel sag er Århus Lærerforening endda gået så vidt, at man må knibe sig i armen - 'Drømmer jeg, eller er jeg vågen?' - for den skriver følgende:

'Foreningen finder det naturligt, rimeligt og hensigtsmæssigt, at lærere indtager deres måltider på samme vilkår som eleverne: At man laver mad i lejlighederne, men at det som en selvfølge ikke forventes, at lærere finder pølser, spagetti (burde være stavet: spaghetti) og cola tilstrækkeligt'(!).

Mens der gælder cirkulærer og kommunalt fastsatte regler om time- og dagpenge og skattefri diætbeløb til morgenmad, frokost og aftensmad for medarbejdere på tjenesterejser, ender de århusianske lærere måske med at skulle rette sig efter:

'Kogebog for lærere på tjenesterejse med pligt til at lave revisionsgodkendte, selvkomponerede måltider samt liste over godkendte indkøbssteder for råvarer i forskellige lande' . . .

Birte Frodelund,

Kirsten Damborg

og Bent Gadgaard

lærere på Grønløkkeskolen

i Tranbjerg ved Århus