Debat
En skole i bevægelse
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kære Brian Willandsen. Tak for dit åbne brev (Folkeskolen nummer 7), hvor du efterlyser ro om folkeskolen, og hvor du kommenterer forslaget om fremtidens 10. klasse.
Jeg kan godt forstå, at du som lærer finder, at der er brug for mere ro om folkeskolen. Det var faktisk netop det, vi søgte at skabe med 8-punkts-programmet 'Folkeskolen år 2000', der blev til i et samarbejde mellem Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet. Dog tror jeg ikke på, at et samfund i rivende udvikling kan totalfrede folkeskolen, der skal ruste næste generation til fremtidens udfordringer. I stilheden døden - i bevægelsen livet, som det hedder i Roskilde Universitetscenters segl. Det gælder efter min mening også for folkeskolen.
Derfor vil der fortsat blive stillet store krav til lærerne. Nogle krav er rimelige, mens andre er mindre rimelige. Jeg kan da godt være enig med dig i, at det ikke er rimeligt at blive ved med at læsse nye opgaver over på skolen med alt fra madpakker til museskader, som du nævner. Det kan selvfølgelig være vanskeligt at indpasse alle disse temaer i den daglige undervisning.
Jeg er til gengæld uenig med dig i, at forslaget om ændring af 10. klasse stiller urimelige krav til lærerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med den uddannelsespolitiske målsætning om, at alle unge skal have en kompetencegivende uddannelse.
Hovedvejen går gennem ni års grundskole, som de efterfølgende ungdomsuddannelser bygger på. De elever, der ved afslutningen af 9. klasse fortsat er usikre på deres valg af uddannelse, skal have mulighed for en afklaring i løbet af 10. klasse. Derfor er et længerevarende vejledningsforløb og en personlig uddannelsesplan nogle af de bærende elementer i forslaget. Men det nye lovforslag indgår i folkeskoleloven, og derfor vil det stadig være op til skolerne at organisere undervisningen. Der er ikke tale om, at Undervisningsministeriet dikterer en bestemt model. Den brobygning, som foregår på den skole, du er ansat på, vil sagtens kunne fortsætte, når loven er vedtaget. Det lyder som en god model, der kan være al mulig grund til at fremme.
Jeg vil slutte med at sige, at jeg ønsker den bedst mulige dialog med græsrødderne i folkeskolen. Det kan den førte politik kun blive bedre af, og vi har i alt fald det udgangspunkt til fælles, at både lærere og undervisningsminister dagligt bliver skældt ud i medierne. Måske også at vi er levende optaget af en bedre skole for børn og samfund.
Margrethe Vestager
undervisningsminister