I artiklen 'Gymnasiet øverst i hierarkiet' i Folkeskolen den 29. januar udtaler Dines Andersen fra Socialforskningsinstituttet, at han ikke kender noget gymnasium, som har afvist en måske egnet elev. 'De tager revl og krat', som han udtrykker det. Det mere end ligger mellem linjerne, at gymnasier, som kan finde på at afvise sådanne elever, overhovedet ikke findes.

Der findes utvivlsomt mange gymnasieskoler, som af alt for gennemskuelige grunde på denne måde gør uddannelsen i almindelighed og mange måske-egnede i særdeleshed en bjørnetjeneste.

Men jeg kender med sikkerhed ogsåét gymnasium, som jævnligt afviser sådanne elever, nemlig mit eget, Stenhus Gymnasium og HF i Holbæk.

Det fremgår imidlertid også af samme artikel, at Dines Andersen ved, at der findes 'egnethedsprøver'. Altså må dette betyde, at Dines Andersen påstår, at egnethedsprøver - hvor de efter hans vidende måtte forekomme -altid resulterer i, at ansøgeren bliver optaget på det pågældende gymnasium. Og aldrig i, at ansøgeren bliver afvist.

Det er ligegodt lusket gjort af de gymnasier! Sikke et blændværk!

Men har Dines Andersen nu også belæg for sine generaliseringer? Skulle gymnasiet i Holbæk virkelig være landets eneste, hvor 'måske egnede' elever ikke uden videre bliver sluppet ind?

Nej, det er det ikke.

I foråret 1996 afvistes der for eksempel på grund af utilfredsstillende egnethedsprøver 21 ansøgere ved Vestsjællands Amts gymnasier, hvoraf Stenhus afviste de syv -ét eller flere af amtets øvrige gymnasier har altså afvist de øvrige 14. Alt sammen jævnfør en detaljeret amtslig redegørelse, som vistnok ikke er særligt hemmelig.

Kender seniorforsker Dines Andersen mon heller ikke sådanne opgørelser fra landets øvrige amter?

Det er rigtigt, at vores egnethedsprøver kun kan give et meget ufuldstændigt indtryk af ansøgerens gymnasieegnethed. Men vi forsøger virkelig efter bedste evne at vurdere elevernes modenhed og faglige niveau på de tre gange et kvarter, vi bruger.

Dines Andersen taler om et 'svigt' over for folkeskolen, når gymnasierne angiveligt tager måske-egnede uden videre. Det er fristende at prøve at se dette 'svigt' i et lidt andet perspektiv: Hvordan skulle gymnasiet tilfredsstillende og på ganske kort tid bedre kunne vurdere en elev egnet eller ikke-egnet end folkeskolelærere, der dog har haft eleven i årevis? Man kunne vel med lige så god ret tale om, at folkeskolen svigter gymnasiet ved at skubbe ansvaret for en svær beslutning videre.

Når jeg overhovedet reagerer, er det egentlig ikke så meget på grund af Dines Andersens ufuldstændige viden og selvmodsigende udtalelser. Det er snarere fordi hans udtalelser om gymnasiet - og især 'de tager revl og krat' - har en kedelig undertone. Den appellerer til de - få- folkeskolelærere, som mener at vide, at gymnasielærere er nogle hovne og verdensfjerne fagidioter og det, der er værre.

Mit ærinde er bestemt ikke at glorificere gymnasielærerne. Jeg har desværre også enkelte gange bedrøvet min folkeskolelærerhustru med gengivelser af tåbelige fordomme som 'de lærer jo heller ikke noget i folkeskolen' og lignende fra den klichéskuffe.

Der er i forvejen en lovlig solid mur mellem folkeskolen og gymnasiet. Jeg synes ikke, at der er grund til at forstærke den ved at fremstille som en kendsgerning, at gymnasierne en masse kun er ude på at score elever og i øvrigt svigter folkeskolen. Det forekommer mig langt mere konstruktivt - uanset det pædagogiske eller faglige emne og indtil andet er bevist - at gå ud fra, at langt de fleste folkeskole- og gymnasielærere samt deres ledere og rektorer er samvittighedsfulde og kompetente mennesker, der prøver at udføre et ordentligt stykke arbejde.

Peter Mortensen

adjunkt, Holbæk