I læserbrev, Folkeskolen nummer 5, citerer viceskoleinspektør Arthur Sønderlev, København, Henrik Bau, Vordingborg: 'Men det er selvfølgelig en opmuntring, at han (Problem-Madsen) som viceskoleinspektør forhåbentlig ikke har fuldt timetal, så han kan koncentrere sig om at tælle kladdehæfter i steder for at undervise.'

Arthur Sønderlev kalder citatet en floskel, der udstråler uvidenhed om eller et forældet kendskab til vicerens arbejdsområde.

Er ganske enig med Arthur Sønderlev, også i hans beskrivelse af viceren som skoleleder og som en væsentlig del af lederteamet.

Men, viceskoleinspektør, skoleleder Arthur Sønderlev, København, hvis ledelse for eksempel kan beskrives som den proces, hvormed man øver indflydelse på andre mennesker for at opnå et mål, og hvis målet i folkeskolen er at fremme samarbejdet mellem elever, lærere og forældre med henblik på så optimalt som vel muligt at virkeliggøre folkeskolelovens intentioner, så kan man vel ikke fortænke Henrik Bau og med ham sikkert mange andre skolefolk og forældre i at ræsonnere som så?

For hvilken anden virksomhed i kongeriget Danmark ville have råd til - endsige ville kunne overleve - at en leder af al magt i skrift og tale modarbejder essensen af virksomhedens mål? At en leder tilsyneladende enten ikke kan eller ikke vil forstå værdien af essensen af virksomhedens mål?

Desuden tror jeg, at mange ser et såvel etisk som juridisk problem i, at en tjenestemandsansat leder, der uge efter uge, måned efter måned, år efter år stadig mere indædt tilkendegiver sin fundamentale illoyalitet over for den lov, han er ansat til at yde tjeneste inden for, og der uge efter uge, måned efter måned, år efter år kun har hån og nedladende bemærkninger tilovers for essensen af det samarbejde mellem elever, lærere og forældre, loven lægger op til, som han som leder er ansat til at formidle og forvalte, alligevel måned efter måned, år efter år hæver sin hyre, sin tjenestemandsmånedsløn som leder i den danske folkeskole.

Erik Thyge Nielsen

Frederikshavn