Da jeg blev præsenteret for forløbet ”Fra konflikt til fællesskab - 500 års adskillelse og en fælles fremtid”, var min første tanke, at materialet for så vidt så interessant ud, men at det var lige lovlig forkyndende til brug i folkeskolen. Den opfattelse måtte jeg efterfølgende revidere.

Afsenderen er Foreningen af katolske skoler i Danmark, og dermed er der naturligvis lagt et grundlag, der ikke sætter spørgsmålstegn ved selve troen og dens væsen, men i højere grad lægger vægt på at beskrive, hvordan henholdsvis den katolske og protestantiske kirke har udviklet sig siden reformationen. Ganske vist er reformationsåret forbi, men det vil til stadighed være relevant for religionsundervisningen at se objektivt på religionshistorie og livsfilosofi, jævnfør kompetencemålene.

Materialet får tilmed gjort indholdet nærværende og indholdsrigt og formår efter min bedste overbevisning at afmystificere det at være et religiøst ungt menneske. Materialet er delt i en filmdel og en bog. Til begge dele hører spørgsmål og opgaver, som findes på nettet.

Filmdelen vil formentlig falde i de fleste elevers smag, mens bogen og de medfølgende opgaver bevæger sig på mere traditionelt undervisningsplan, uden at der er noget forgjort i det. Det er dog set før og bliver en anelse trivielt.

Vi møder Nanna og Francesco, der går i 8. og 9. klasse. Nanna er protestant, og Francesco er katolik. Man får hurtigt et indtryk af to helt almindelige, velbegavede unge mennesker, der tænker over, hvad deres religion betyder for dem og deres hverdag. Sammen rejser de til Rom og Wittenberg, hvor de møder to præster, der fortæller dem om religionshistorien og hjælper dem til at forstå, hvad reformationen har betydet for de to trosretninger. Den overordnede tese er, at hvor der før var splid, er der i dag enighed om at samle sig om religionen og ikke beskæftige sig så meget med de forskelle, der alt andet lige ligger indlejret i dogmer og sakramenter.

I formidlingsøjemed skal man her være opmærksom på, at der ikke stilles kritiske spørgsmål til hverken kristen livsfilosofi eller eksistensen af en transcendent Gud. Det virker dog på ingen måde indoktrinerende, som jeg ellers havde frygtet, men kræver selvsagt et objektivt ståsted, når det bruges i folkeskolens religionsundervisning.

Opgaverne til filmene er med til at lægge et højt fagligt niveau. Her skal der arbejdes med indholdet i et udvidende perspektiv, og eleverne sendes videre ud til artikler, der supplerer filmene. Det skaber en indsigtsfuld helhed, men sprog- og abstraktionsniveauet er højt. Det meste af materialet vil gøre sig bedst i 9. klasse, og først og fremmest gives der muligheder for at arbejde med forskellige kulturteknikker og gode kilder til prøven.

Arbejdshæftet er som nævnt mere traditionelt bygget op, men layoutet sælger det til tider lidt tunge stof godt. Det ser ganske enkelt godt ud, og multimodaliteten er gennemtænkt, så den ikke tager over og bliver poppet. Jeg vil fremhæve hæftets tidslinje som en yderst informativ kilde til det religionshistoriske overblik. Den holder.

Hæftet kan til tider dog blive temmelig teksttungt, og der går for meget ”læs og forstå” i de medfølgende opgaver, hvilket jeg har det ambivalent med. På den ene side synes jeg, at det giver god mening at cementere sin viden og ikke styrte hovedkulds op ad den taksonomiske stige. Elevernes forståelse skal først finde rodfæste. På den anden side savner jeg variation i hæftets elevopgaver. Derfor min tidligere påstand om, at filmene vil vække størst interesse, og som underviser ville jeg vælge dele af hæftet til, men fortrinsvis arbejde med filmene, hvor tilgangen er mest prøveduelig og interessant. En bonus er, at bogen findes digitalt. I analog form koster den 149 kroner. Personligt foretrækker jeg en regulær bog, men er økonomien presset, er den digitale udgave en mulighed.

Det er godt med øjenåbnere. For mig tilføjer de en dynamik i min undervisning, som inspirerer mig, og som medvirker til, at jeg kan udvikle min undervisning. Dette materiale, og særlig filmdelen, er en vej, ad hvilken dette kan lade sig gøre. Derfor ser jeg frem til at præsentere mine 9.-klasser for ”Fra konflikt til fællesskab” frem mod eventuelt kommende prøver. Og så vil jeg snart til Rom og Wittenberg og fodres med kultur og is.