Lærer Steen Hessner, Frederiksværk, spørger mig i sidste nummer af Folkeskolen (nummer 6/2013), om Hellerup Skole er en succeshistorie.

Er Hellerup Skole en succeshistorie?

Om det vil jeg sige, at vi i Folkeskolens Forsøgsråd i slut-1990'erne var meget optaget af Håbo Kommunes nye skoler, der kom til at danne model for Skup-projektet i Gentofte Kommune og i særdeleshed Hellerup Skole. Vi så opgøret med en klasse/en lærer/en time som en måde, hvorpå man kunne tackle udfordringerne med undervisningsdifferentie-ring. Det var 1960'ernes åbenplanskole i en moderne form inspireret af Freinet-pædagogik. Det har så senere vist sig, allerførst ved den statslige evaluering af Håbo, at den mere varierede struktur kan give anledning til, at svage elever kan tabes af syne, ligesom vi i andre sammenhænge har set, at en traditionel lærerstyret undervisning med megen klasseundervisning faktisk kan være en stor fordel for de svage elever, mens de stærke når bedst resultater med en friere undervisning. Disse interessante resultater er opnået ved, at nogle lærere, skoler og kommuner har haft lyst og mod til at prøve noget nyt, og tak for, at vi i dag har opnået den viden. Det medvirker kun til, at vi i dag ved mere om, hvorledes vi skal tilrettelægge undervisningen for de mange forskellige elever, vi har i enhedsskolen, og tak for det. Og i øvrigt er det altid berigende at eksperimentere lidt i dagligdagen. Hellerup Skole var et stort skridt ud i det nye, også nok så stort, at bukserne indledningsvis sprak, men vi har lært rigtig meget.