»Elevplaner med et formål«, hed en artikel i Folkeskolen nummer 4. Altså ikke de dårlige af slagsen, forstås, men nogle rigtig gode nogen, som de bruger i Gentofte. Og formålet? At dokumentere og atter dokumentere. Over for forældre, børn, ledelse, kolleger. Ikke at lære. Ikke at reflektere. Bare dokumentere. At man har lært noget. Eller mere præcist: At man har brugt tid på noget.

Og nu skal hele folkeskolen så bruge oceaner af tid på denne pædagogiske mirakelmedicin. Individuelle planer til alle elever »omfattende alle aspekter af undervisningen«, jo, det er ganske vist. Hvis undertegnede skal udarbejde en plan for alle mine elever i alle fag to gange om året, bliver det i alt 408 planer. Jeg skal ikke være lærer mere. Jeg skal være bogholder. Hvad bliver det næste? Lægejournaler på alle de raske? Politirapporter på alle, der holder loven? Vejhjælp til alle biler, der kører uden problemer?

Helt absurd forsikrer lovforslaget, at det ikke vil koste mere tid. Der er angiveligt udelukkende tale om oplysninger, som »læreren allerede i dag er forpligtet til at tilvejebringe«. Men det står intetsteds i gældende lov, at læreren er forpligtet til at bruge tid på at evaluere »alle aspekter af undervisningen«. Ej heller at læreren skal bruge tid på at skrive sådanne evalueringer ned, endsige sende dem hjem til forældrene - to gange om året. Hvad i alverden tror de, de har gang i?

Dette er i bedste fald lovsjuskeri, i værste fald en så alvorlig underkendelse af lærernes professionelle vurderinger, at DLF bliver nødt til at tage sin professionsstrategi op til overvejelse. Hvis politikerne er gået i gang med at bombe lærerne tilbage til den gamle, benhårde fagforeningsbeton, så er der lagt op til den hårdeste kamp om arbejdstiden nogensinde. Måtte disse dystre spådomme blive gjort til skamme.