Debat

Derfor er vi med i skoleforliget

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen er alt for vigtig til, at den skal blive en del af regeringens blokpolitik med Dansk Folkeparti. Socialdemokraterne ønsker hverken en færdighedsskole eller en statsstyret skole, som andre partier har ønsket. Forliget sikrer folkeskolens brede forankring.

Før sidste folketingsvalg besluttede vi med den daværende uddannelsesordfører Frank Jensen at stoppe den frugtesløse diskussion om for eller imod test. Vi vil gerne være med til fornuftige test, der bruges som et pædagogisk redskab til det enkelte barn. Derfor har vi sikret, at resultaterne ikke offentliggøres eller bruges til rangordning af skoler. Men vil den nationale præstationsprofil ikke ændre ved det? Nej, for der indføres intet andet end det, skolerne allerede i dag modtager, hvis de anvender standardiserede læsetest. Her får lærerne resultaterne for deres egne klasser sammen med den nationale præstationsprofil i læsning.

Vi ønsker at tage fat i den væsentlige debat: Hvordan udvikler vi folkeskolen, så alle børn lærer tilstrækkeligt, og alle har lige muligheder for at uddanne sig videre. Dét er den nye udfordring i et globalt samfund.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Omdrejningspunktet for os er bedre integration, at børnene lærer mere, og at der er sammenhæng i deres hverdag. En skole, der både sætter fagligheden i højsædet og skaber rammerne for en kreativ, almendannende og udviklende skolehverdag, så børnene får lyst til at lære og udvikle sig hele livet. Endnu en socialdemokratisk mærkesag, der er kommet ind i formålsparagraffen.

Jo tidligere der sættes ind, jo større er chancen for, at alle børn bliver dygtigere til at læse, skrive og regne - som andre steder i landet og andre steder i verden. Det er helt uacceptabelt, at halvdelen af børnene med anden etnisk baggrund i København har så ringe læse- og skrivefærdigheder, at de ikke er i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Vi ved, at om ti år vil der i København være tre gange så mange tosprogede børn som i dag. Derfor skal der gøres noget nu. Alt andet ville være et fatalt svigt over for en stor gruppe børn, der risikerer at blive den nye underklasse i Danmark.

En forudsætning for at nå målene er, at den enkelte skole arbejder systematisk med elevernes faglige og sociale kompetencer. Skolerne skal sætte konkrete mål for elevernes udvikling og teste dem. Der skal følges op på testresultaterne både af den enkelte lærer og af skolens ledelse. Resultaterne skal evalueres med både eleven og forældrene, så samarbejdet mellem skole og hjem bliver stærkere. Det er specielt vigtigt for resursesvage elever.

Er det udtryk for at gøre skolen til en politisk og bureaukratisk kampplads? Nej, det er et udtryk for, at vi ikke nøjes med bekymring over den voksende sociale opsplitning af Danmark - vi gør noget ved den.