Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
'Lacta est alea!'
Vi er mange, der har savnet latinen i folkeskolen! Nu lader det til, at den er tilbage. Udmyntet i faghefte nummer 30. Latin er et fag, der åbner mulighed for den tabte viden om antikken i folkeskolen. Den genoplever vor græsk-romerske kulturarv. Den giver eleverne en klassisk dannelse og ikke mindst baggrund for sproglig tilegnel-se, der nok skal få sproglærerne på gymnasiet til et 'ekstra dyt i hornet'. Nu er der håb om, at eleverne kan møde frem med basisgrammatikken på plads.
'Consummatum est!'
Det gælder i hele uddannelsessystemet, at vor græsk-romerske arv tages alvorligt. - Det er på tide! - Faget, som nogle lighedsideologiske socialdemokratiske ministre afskaffede engang i 70'erne (Knud Heinesen/Ritt Bjerregaard) af frygt for, 'at nogle skulle blive mere lige end andre'. Men i det parti har man jo et standpunkt . . .
I modsætning til de nuværende tilstande vil det i fremtiden blive således, at de unge skal kunne latin/græsk for overhovedet at blive lukket ind på humaniora. Man græmmes over, at man i dag kan møde studenter på de videregående uddannelser, der intet kender til antikken.
'Tempora mutantur, et nos in illis mutamur!'
Begrundelsen for dette tiltag er, at man ikke mener at kunne forstå dansk kultur til bunds, som er en del af europæisk kulturarv, uden at kende den antikke arv. - Den græsk-romerske kulturarv er hver dag aktuel i vores tænkning, kunstopfattelse og politiske system. Det er en rapport - den såkaldte KUP-rapport - med Ditlev Tamm i spidsen, der just har barslet. - I de sidste 20 år har latin sovet 'Tornerosesøvn' i folkeskolen. Latin/græsk er blevet svækket alvorligt op igennem uddannelsessystemet.
I folkeskolen undervises der praktisk taget ikke mere i latin. Og i gymnasiet medførte dette en alvorlig sænkning af kravet til den obligatoriske latin og en meget kraftig tilbagegang af latinhold. Den klassisk-sproglige studentereksamen var også ved at uddø. - Og værre endnu: De studerendes sprogkundskaber - såvel i gymnasiet som på universiteterne - har været kraftigt dalende. Her måtte man slække på kravene så meget, at selv på de teologiske og de klassiske fag holdt græsk og latin op med at være adgangskrav!
Der skal ske en genopretning. Det er ikke for sent, men det skal ske nu! Og det skal være i form af radikale ændringer. I folkeskolen skal latin tilbydes som valgfag i 8. og 9. klasse, og i de fire fag dansk, religion, historie og billedkunst skal det være obligatorisk at undervise i antikken. Det kræver selvsagt, at interesserede folkeskolelærere skal kunne efteruddanne sig. En styrkelse af lignende omfang skal naturligvis finde sted på gymnasierne.
'Rosinen i pølseenden' bliver, at alle studenter med græsk og latin skal gives fri adgang til de videregående uddannelser, fordi disse sprog - efter udvalgets opfattelse - giver generel studiekompetence. 'Non plus ultra'.
(Kilde: 'KUP-rapporten').
Niels Mørup Pedersen
Albertslund