Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I Folkeskolen nummer tre, 1997, var der en artikel, 'Lederfyring', skrevet af Henrik Stanek.
Artiklen var et interveiw af den afskedigede leder samt et skriftligt svar fra skolechefen. Lærerne på Rytterskolen havde ikke ønsket at udtale sig.
Normalt ville jeg have læst artiklen, fattet sympati for den tidligere leder og set et eksempel på, hvor svært det kan være at være leder på en skole i dag, meget er forandret, jobbet er blevet meget komplekst.
Imidlertid er jeg bekendt med Rytterskolen og har vidst, mens det stod på, at der har været problemer med samarbejdet mellem ledelsen og lærerne på Rytterskolen.
Min fornemmelse, uden at kunne være objektiv, har altid været, at der er et godt lærerteam på Rytterskolen. Det er ikke det indtryk, artiklen giver, men journalisten har tilsyneladende heller ikke snakket med lærerne på Rytterskolen.
Artiklen har rystet mig lidt, for hvis man forestiller sig - og her kan jeg ikke være objektiv - at lærerteamet på Rytterskolen er et godt, harmonisk team, der blot har haft nogle svære arbejdsbetingelser i halvandet år, og nu, hvor det er overstået, ønsker at glemme de tidligere problemer, så er artiklen urimelig over for lærerkollegiet på skolen.
Naturligvis er der altid to parter, når der er samarbejdsproblemer, men Folkeskolen burde ikke bringe en artikel på denne måde, hvor man næsten kun hører den ene parts argumenter, det er ikke seriøst. At Rytterskolens lærere har fået nok og ikke ønsker at udtale sig, kan man ikke bebrejde dem, det samme kunne have gjaldt for den anden part.
- Jeg skrev læserbrevet, umiddelbart efter at artiklen havde været i Folkeskolen, men sendte det ikke ind. Efter at have diskuteret artiklen fra Folkeskolen med 'neutrale' lærere af bladet, og efter at jeg har set, at sagen fortsætter i Danmarks Radio P 1, har jeg ombestemt mig.
Det er naturligvis vigtigt at tage problemet op, hvis der er en tendens til, at nye ledere i den svære rolle det er at være leder af en skole i dag bliver mødt med urimelige arbejdsbetingelser af det lærerteam, de er ledere af. Men det er meget uheldigt for lærerteamet på Rytterskolen og forvaltningen, hvis Folkeskolen, som trods alt også er den menige lærers blad, er med til at starte en debat om 'samarbejdsproblemer med lærergruppen' og 'manglende opbakning fra forvaltningen', hvis lederfyringen på Rytterskolen bliver brugt som udgangspunkt, og netop denne lederfyring måske blot skyldtes, at lærerteamet og forvaltningen har været sig deres ansvar bevidst, hvilket resulterede i afskedigelsen af lederen af skolen.
Gunnar Christensen
Århus
Svar:
Hvis den ene part kunne stoppe alt skriveri om en sag ved at lade være med at udtale sig, ville det være nemt at undgå at blive kritiseret offentligt.
Forestil dig, at undervisningsminister Ole Vig Jensen bliver udsat for kritik. Han nægter at udtale sig. Så skulle Folkeskolen ikke kunne skrive om sagen.
Når Folkeskolen valgte at interviewe Heidi Stein, skyldes det, at hendes sag ifølge Danmarks Skolelederforening ligner en række andre sager om skoleledere, der i de senere år er blevet bedt om at forlade deres stillinger. Det fremgik i øvrigt af artiklen.
Redaktionen