Jeg føler, at jeg har fået en utrolig dårlig behandling af min arbejdsgiver i forbindelse med indførelse af den nye folkeskolelov i matematik, herunder selvfølgelig det groteske spil om de nye prøveformer. Det kunne så være nærliggende på et tidspunkt at se lidt på, hvad min fagforening har gjort for at støtte og hjælpe mig i denne forbindelse. Konklusionen er trist. Man har intet gjort. Ja, jeg vil gå så langt som til at sige, at man har modarbejdet mine interesser.

For mig og de andre matematiklærere i overbygningen på Skæring Skole er det største problem et massivt overarbejde, som har stået på, siden vi begyndte at indføre den nye undervisning i matematik. Vi har for egen regning sat os ind i, hvad det i grunden var, man ønskede af os. Vi har selv sat os ind i brugen af regneark. Vi har selv lavet opgaver til regneark, opgaver til gruppearbejde, materialer til gruppearbejde, eksamensopgaver til mundtlig matematik med relevans til vores lærebogssystem. Vi er ved at undersøge markedet for lærebøger, der kan erstatte dem, vi har. Det haster, hvis nye årgange skal have bedre muligheder for en eksamensrelevant undervisning. Så er der også forberedelsen og evalueringen af den daglige undervisning. Og som rosinen i pølseenden, hvis vi giver et problemregningssæt for hver fjortende dag, hvilket er rimeligt i niende klasse, så stjæler dette i rettetid næsten al forberedelsestiden i matematik. Resten er morakkeri, som havde forvist os fra mange andre arbejdspladser.

I fagforeningen sidder der så en masse velmenende mennesker. De snakker med deres kontakter vedrørende skolen. Det er konsulenter og sådan nogle, der lever af at sidde på deres flade røv og udtænke smarte tiltag ude på min arbejdsplads. Det lyder så rigtigt alt det, de siger. Så fagforeningen gør enten ideerne til sine egne, eller i bedste fald holder man sin kæft. Men at slå hælene i jorden, så vi kan få et pusterum herude, hvor der kommer skidt under neglene, det drømmer man ikke om.

I skulle have krævet, at den mundtlige eksamen i matematik blev udskudt, til jeres medlemmer var klædt på til den. Vi skulle have haft Ø-tid og F-tid til alle disse specielle opgaver og indledende fægtninger, og frem for alt skulle skolerne have haft de fornødne økonomiske ressourcer til opgaven.

Frank Thøgersen

Rønde

Svar:

Jeg kan godt forstå dine frustrationer. Foreningen har også fulgt diskussionerne om matematikprøven med megen undren. Den zigzag-kurs, ministeren har kørt efter i denne sag, er uforståelig.

Folkeskoleloven, formålet for faget og de centrale kundskabs- og færdighedsområder lægger ellers op til at opprioritere problemregningen og nedtone færdighedsregningen. Prøvebekendtgørelsen er i fin overensstemmelse hermed. Derfor er det ærgerligt, at der gives efter for et politisk pres, som resulterer i det modsatte. Det er heller ikke foreneligt med ønsket om arbejdsro på skolerne, at man ødelægger skolernes og lærernes planlægning og forberedelse af prøverne på denne måde. I en pressemeddelelse beklager undervisningsministeren da også over for skolerne, 'at planlægningen af den kommende prøvetermin er blevet præget af den politiske tumult'.

Vi er også enige om, at ressourcerne til folkeskolen er for små. Også de ressourcer, der blev afsat til gennemførelsen af folkeskoleloven, var for små. I det hele taget indgår ressourcespørgsmålet bestandigt i foreningens arbejde.

Tom Egholm

næstformand for DLF