For tiden er vi i Folketinget ved at overveje, hvordan den fremtidige læreruddannelse skal se ud. Man kan undre sig over, hvorfor vi allerede nu skal til at ændre på en uddannelse, som kun har eksisteret i ganske fåår siden sidste ændring - og hvor ændringerne, indrømmet, endnu ikke er blevet evalueret.

Men diskussionen om og kritikken af den nuværende læreruddannelse er ikke helt ubegrundet. Uddannelsen er præget af en høj grad af decentralisering, det vil sige, at det enkelte seminarium har stor - og måske for stor - mulighed for at skrue sin egen uddannelse sammen. De studerende har i løbet af de første par år utroligt mange deleksaminer, det giver uro og forhindrer, at de studerende når at finde sig til rette på uddannelsen, inden de første prøver skal overstås. Og fagtrængslen kritiseres også- heller ikke uden grund.

Det handler derfor om at løse cirklens kvadratur. Socialistisk Folkepartis udgangspunkt er, at vi skal sikre almene lærerkvalifikationer samt sikre, at almen didaktik, pædagogik og psykologi ikke glemmes i forsøget på at højne de faglige kvalifikationer i de fag, som de studerende skal kunne undervise i.

Det er vores opfattelse, at vi godt kan leve op til kravet om faglighed, hvis vi tildeler de fire liniefag 0,5 årsværk samt sikrer, at fordybelseselementet skal ligge inden for et af liniefagene som en forlængelse - og hvor det er vigtigt, at man i fordybelseselementet indlægger krav om, at angrebsvinklen her skal være pædagogisk. Eller sagt på en anden måde, at det skal være en fordybelse i, hvordan man lærer børn om faget, og ikke en eller anden videnskabelig fordybelse i selve faget.

Herved kan vi fåårsværk til overs, som sikrer rum til de almene lærerkvalifikationer samt sikrer, at almen didaktik, pædagogik og psykologi kan få mere plads.

Sagen er jo i al sin enkelthed, at det danske samfund på godt og ondt er utroligt afhængig af en velfungerende folkeskole, som giver vores børn muligheden for at fungere i en fremtid, som er helt uforudsigelig.

Vores opgave som lovgiver i denne komplicerede sag er derfor at holde fast i de landvindinger, som folkeskolen har opnået. Det kan være, at folkeskolen får dårlige karakterer, når vi udsættes for tværsnitsundersøgelser af vores børns konkrete niveau i dansk på 3.-klasseniveau, og mellemkarakter i tilsvarende undersøgelser i matematik. Men den diskussion handler i høj grad om et godt indskolingsforløb, som har udsat den faglige tilegnelse. Et problem, jeg er sikker på kan overvindes. Erfaringerne fra de forskellige pilotprojekter viser jo også, at energiske lærere kan overvinde disse mangler. Samtidig skal vi ikke glemme, at vores børn har en uovertruffen evne til omstilling og parathed over for nye opgaver.

Selvfølgelig er faktuel viden ikke at foragte, men med den iver, nogle partier har for at opnå større paratviden hos børnene på disse områder, må jeg indtrængende opfordre til, at de ikke glemmer den anden side. Det stiller krav til lærernes faglige ekspertise i formidling og inspirering af alle børn, og jeg tror, det er utroligt vigtigt, at de almene lærerkvalifikationer ikke glemmes. Og at hele debatten ikke tager udgangspunkt i en fuldstændig absurd jagt på, at Danmark får gode karakterer, når næste afprøvning af 3.-klasseelever foretages som tværsnit af verdens skoleelever.

Kort sagt, det er en spændende opgave at få skruet en tidssvarende læreruddannelse sammen, men vi skal hele tiden huske, at det er ikke læreruddannelsen, der giver en god folkeskole - det er livet på skolen, som sikrer en god folkeskole.

Anne Baastrup

uddannelsesordfører for Socialistisk Folkeparti