I denne uge er det ti år siden, at 67.000 lærere blev lockoutet. Lockouten endte efter 25 dage med, at regeringen greb ind. Ifølge en arbejdsmarkedsforsker i dette blad er konflikten i 2013 et af de klareste eksempler på, at et regeringsindgreb favoriserer arbejdsgiverne.

Hvorfor skal vi dog tale om det nu? Lockouten er længe siden, og skolen står heldigvis et helt andet sted i dag.

Men vi er nødt til at tale om lockouten, fordi vi som samfund kan lære noget vigtigt af den. Først og fremmest om, hvad man ikke skal gøre.

I dag ved vi, at lockouten og forløbet omkring den efterfølgende skolereform slog fejl. Selv hvis nogen skulle mene, at arbejdsgivernes krav var rimelige – de ønskede først og fremmest at ændre lærernes arbejdstidsregler – så var håndteringen forkert. Lærerne blev kørt over. Det har skabt dybe skår i tilliden, som stadig sidder i mange lærere. Den tillidskrise har sat dybe spor, for tillid er nødvendig for at udvikle skolen sammen.

Måling viser skrantende tillid til den danske model

Samtidig er det tydeligt i dag, at de vigtigste mål for lockouten ikke lykkedes. Lockouten skulle finansiere en skolereform, der havde til formål at hæve den faglige kvalitet i folkeskolen og øge trivslen hos eleverne. Lov 409, som fulgte regeringsindgrebet, pressede lærerne til at undervise i flere timer for de samme penge.

Men 40 procent af danskerne mener, at kvaliteten er forværret i folkeskolen det seneste årti. Kun 15 procent mener, at den er blevet bedre. 49 procent mener, at folkeskolens omdømme er blevet dårligere. 52 procent mener, at lærerjobbet er blevet mindre attraktivt. Kun ti procent mener det modsatte.

Og prisen for en undervisningstime i skolen? Det er i dag nærmest det samme som før reformen.

Til gengæld såede lockouten en dyb splid mellem lærerne og deres arbejdsgivere, som det har taget mange år at lappe på. Susie, som demonstrerede i gaderne, fortæller i dette nummer af Folkeskolen, at hun stadig slår lyden fra, når hun i tv ser en af politikerne fra dengang.

“Gad vide, hvor vi havde stået i dag, hvis vi ikke havde spildt otte-ti års skoleudvikling?” funderer DLF’s formand, Gordon Ørskov Madsen.

Derfor fylder tiåret for lockouten meget i dette nummer af Folkeskolen. Du kan møde Tove og Susie, som var på gaden under lockouten i 2013. De beskriver den boblende stemning og helt særlige kreativitet, som man også kan se i den serie af gamle billeder, vi har valgt ud.

Og så sætter vi fokus på de benhårde konsekvenser af lockouten. Hvad var meningen, og hvor meget af det lykkedes? Hvordan har den danske model og tilliden til folkeskolen det i dag? Og vigtigst af alt: Hvordan kommer vi videre?

Hvis der er én ting, jeg håber, at politikerne har lært af lockouten, så er det: Det her gør I aldrig igen.