Debat
Rapporter og anbefalinger til skolen i en lind strøm …
Udskoling, udeskole, åben skole, inklusionseftersyn og så videre. Listen er megalang af rapporter, der bliver spyet ud fra diverse arbejdsgruppers mange, lange og ganske givet inspirerende diskussioner. Men listen af velmenende anbefalinger, der kan bruges til at øge elevernes udbytte af undervisningen, er også alenlang!
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Bunken af gode råd til folkeskolen er ikke set større, siden et tidligere indsatsprogram »Folkeskolen år 2000« blev evalueret med flere hyldemeter - ulæste? - bøger til følge.
Ministeriet samler eksperter, specialister, folk fra både faglige og interesseorganisationer samt nogle gange praktikere fra skolens hverdag til stormøder, hvor deres konsulenter gennem forskellige processer får destilleret de mange input til et antal anbefalinger. Anbefalinger, der på baggrund af forskning og viden gerne skulle ud på skolerne og blive anvendt i hverdagen.
Når man har deltaget i mange af processerne eller siddet tæt på dem, så har balancen i forhold til indsatsens virkning og de muligheder, skolen og lærerne har, været et vigtigt parameter. Hvordan kan skoleledelser i samarbejde med lærerne prioritere indsatser i forhold til den økonomi, skolen har? Hvor har vi brug for at blive bedre? Er der den tid til samarbejde og forberedelse, indsatsen behøver, og de indsatser, man i øvrigt har i gang på skolen? Hvordan får man udarbejdet handleplaner for, at indsatsen kan lykkes?
Det kræver et stort arbejde på skolerne at få taget disse drøftelser - men de er nødvendige, hvis man vil anvende anbefalingerne og have resultat af dem. Det er alle deltagere i arbejdsgrupperne enige om - lige fra KL over DA eller DGI til DLF og ministeriet!
Men hvad sker der i realiteten med de mange ord, der kommer både digitalt og på tryk ud til skolerne? Får skolelederen lagt dem over i en mappe i postlisten for at bruge dem senere … men mangler tid til at åbne dem igen? Bliver de trykte, farverige pjecer lagt i sirlige bunker og glemt? Får de lærere, der måske kunne hente inspiration til undervisningen i dem, nogen sinde tid og mulighed for at se dem?
Der er desværre nok ikke mange skoler, der får inddraget anbefalingerne i hverdagens travle og pressede virkelighed.
På ministeriets hjemmeside vil man kunne finde dem alle, hvis man har tid til at søge dem - og ved, hvilke rapporter der er lavet.
Mange af rapporterne og i øvrigt også undersøgelserne, der findes der, er en del af følgeforskningen til folkeskoleforliget. Derfor kunne man håbe, at politikerne også læste med og blev inspireret til at gøre forholdene på skolerne bedre, så ledere og lærere kunne få tid til at tænke på og arbejde med pædagogisk udvikling.
