Vi har nærmest godkendt, at det er 68-generationen, der kastede vrag på de gamle værdier (samt god ro og orden). Men 68-folket er en diffus gruppe, og oprøret var startet længe før 1968.

Det, skolen har brug for i dag, er tillid. Ikke kritiske spørgsmål!

Hvis forældrene hele tiden stiller spørgsmål ved lærerens kompetence, skrider grundlaget for trivsel og udvikling. I dag bliver der stillet spørgsmål ved alt! (Det har vi faktisk selv lært eleverne, der nu selv har fået børn). Men skuden vipper, hvis forældrene rotter sig sammen med dynger af kritiske spørgsmål.

Vejen til en glad og rolig skole er:

Mere fokus på klassen som helhed. Mere vægt på fællesskab. Tillid til lærerne. Mindre papirarbejde. Klare meldinger fra lærerne!

Vi skal som undervisere have mod til at melde klart ud. Om mål og midler for undervisningen.

Og turde sige: Vi lytter og overvejer - men vi kan ikke opfylde alle ønsker!

Det handler om tillid til, at lærerne passer deres arbejde. Der er ikke behov for en fortsættelse af 68-udøvelsen!