Så fik jeg endnu en gang dokumenteret, at man i kommunerne regner lærere på linje med arbejdsmænd og industriarbejdere, som møder på bestemt klokkeslæt og stempler ud efter et vist antal timer på arbejdspladsen. Man er tilsyneladende ikke klar over eller har begreb om, at lærernes arbejdstid i højeste grad er fleksibel og omfatter mange forskellige opgaver med meget variabelt tidsforbrug; undervisning naturligvis, forberedelse hertil, møder med kolleger, samtaler og møder med forældre, opgaver i forbindelse med den enkelte elev og så videre.

Samlet løber det i visse uger op over 50 timer. Ferierne er så rigeligt dækket, men det er vanskeligt for selv de nærmeste samarbejdspartnere, forældrene, at fatte og tilsyneladende komplet umuligt for for eksempel KL. De har åbenbart lyttet for meget til dem, som intet ved. Man mener rask væk, at lærerne skal være fysisk til stede på skolen i 37 timer per uge. Man tager på den måde kun højde for selve undervisningen og ikke for nogle af de øvrige funktioner. Måske fordi man ikke tænker.

Det er i grunden underligt, at man ikke forlanger, at for eksempel præsten skal være i kirkerummet, i ornat, 37 timer om ugen. Endelig undrer det også, at undervisere på for eksempel universiteter og seminarier kan nøjes med at holde foredrag nogle få timer om ugen. Tilmed uden at eleverne har mødepligt. Man har åbenbart den fordom, at kun folk med universitetsuddannelse er troværdige. Alle andre er ikke til at stole på. Endelig er det jo også kommunerne, som man forhandler med. Bare truslen om lockout siger en hel del om KL's forhandlingsvilje.