Børne- og undervisningsministeren har lagt op til en ny betænkning for folkeskolen. Det er tiltrængt, fordi fremtiden ser væsentlig anderledes ud i dag, end den gjorde i det 20. århundrede.

De børn, der fødes i dag, vil starte i skole i 2019, de vil forlade folkeskolen omkring 2028, måske være færdiguddannede i 2035, gå på pension i 2086 og med lidt held runde de firs kort før udgangen af århundredet.

Den uddannelse, som disse børn og unge får, skal hjælpe med at gøre dem egnede til især livet mellem 2035 og 2086 - privat, politisk og professionelt. Gør den det? Tja … det kommer jo an på, hvordan verden ser ud til den tid.

Derfor må vi tænke i fremtider for at lave skole. Det kan nedenstående lille fremtids-ABC og -D hjælpe til med.

Scenarie A: Business as usual

I denne forestilling om fremtiden er der ikke nogen grundlæggende forandringer. Ganske vist kan det være, at Kina bliver den nye kapitalistiske supermagt, måske er hjerne og computer forbundne, men basalt ligner verden sig selv - bare lidt smartere.

Scenarie B: Den store omlægning

Gennem koordinerede globale, nationale og lokale anstrengelser bliver verden inden for de næste tredive år lagt om til 100 procent genbrug for alle produkter, idet disse er designet til holdbarhed, reparerbarhed, adskillelsesvenlighed og så videre. »Affald« bliver et fremmedord, den resterende mængde af olie, gas og især kul bliver i jorden for at beskytte klimaet, bolig, transport, produktion og service omstruktureres, verdens befolkning stabiliseres på syv milliarder og falder i god ro og orden, verdens uligheder reduceres kraftigt, og der bliver basal velfærd for alle.

Scenarie C: Nedtur med blød landing

Det lykkes ikke at gennemføre Den store omlægning (scenarie B) på grund af manglende forståelse og vilje fra borgere og politikere. Den billige energi bliver brændt af på ferierejser, og råstofferne ender spredt ud i luften, jorden og vandet. Men de fleste samfund indser, at der vil blive mangel på energi, mad og råstoffer, og det indretter de sig efter, således at et globalt sammenbrud, krige og så videre mere eller mindre forhindres.

Scenarie D: Sammenbrud

Sammenbrud er konsekvensen, hvis A er umuligt, og vi undlader at realisere B eller C. Under et sammenbrud vil de nuværende globale komplekse systemer (verdenshandel, FN og så videre) og mange nationalstater gå i opløsning på grund af et sammenfald af klimakriser, havstigninger, energikriser, vandkriser, fødevarekrise, resursekrise, finanskriser, folkevandringer og så videre.

Scenarie A er ifølge mange forskeres opfattelse fysisk umuligt, så det er næppe klogt at basere et uddannelsessystem på scenarie A.

Scenarie B ser måske ikke »realistisk« ud, når man følger borgere og politikeres diskussioner og internationale klimakonferencer. Men Muren faldt jo, selv om det ikke forekom »realistisk«. Scenariet er teknisk muligt, men kræver mobilisering globalt for at blive »realistisk« - herunder de rigtige uddannelsessystemer.

Scenarie C virker måske fremmed, men med den lave sandsynlighed, vi tillægger A og B, er det noget, vi må være forberedt på i dette århun-drede.

Scenarie D kalder flere nu »plausibelt«, men scenariet er meget svært at forestille sig. Det bedste, vi kan gøre, er sandsynligvis at opbygge den robusthed, som C peger på.

Udgangspunktet for en fremsynet folkeskole bør derfor baseres på at udruste unge dels med de kapaciteter, der er brug for i en stor omstilling til bæredygtighed og lighed (B), dels på den forståelse og de færdigheder, der skaber robusthed over for nedturens kriser (C).

At beskrive disse er omfattende. Vi har nedenfor antydet nogle af elementerne i en tidssvarende læseplan.

Relationer som drivkraft

Skolen tilbyder historie (fortidsorientering) og samtidsorientering, men der undervises ikke i fremtidsorientering, hvilket er en fejl. Fremtidsorientering må beskæftige sig med computermodeller, scenarier, visioner, utopier, fremskrivninger, lineære og ikke-lineære systemer eller lignende.

En del af de udfordringer, vi står over for, er globale af natur og kræver, at mennesker fra forskellige dele af verden kan arbejde sammen om at løse dem. Det er derfor logisk, at der udarbejdes en global læseplan og digitale materialer, som oversættes til utallige sprog. Det vil betyde, at unge og med tiden voksne vil have en mere fælles forståelse af globale problemer og mulighederne for at løse dem.

Den verden, vi skal prøve at få til at overleve, består overfladisk set af ting, vi ser, men det er ikke tingene i sig selv, der driver verden. Det er de dynamiske systemer, tingene er dele af, det vil sige netværk af relationer. For at forstå verden og for at kunne designe resurseeffektive systemer er det vigtigt med systemforståelse.

Hvis vi skal kunne gennemføre en forholdsvis hurtig og grundlæggende omstilling til bæredygtighed, skal det blandt andet være, fordi den enkelte ser en egeninteresse i at gøre det. Derfor må vi udvikle identiteter, hvor vi forstår os selv ikke kun som mennesker, men også som liv og stof, for gør vi det, er »hensynet til miljøet« et hensyn til os selv. Skolens hverdag må være gennemsyret af en sådan favnende forståelse. Heri ligger også en befrielse fra den svære individualistiske jagt på identitet, og det kan være med til at frigive den energi, som er nødvendig for at tage de store udfordringer op.

Den Blå Betænkning var et dristigt og fremsynet oplæg til 60'ernes folkeskole, og den har sat sig dybe spor i dansk skoletradition. Nu er der brug for en ny betænkning, som kan afspejle den grundlæggende anderledes situation. Heri ligger en væsentlig udfordring, fordi det fordrer et opgør med dele af den sunde fornuft fra det forrige århundrede.