»Hvorfor dog bruge al den tid på at lære eleverne at læse?

det kan man da sætte computeren til!«

Lektor Søren Langager fra Institut for pædagogisk antropologi på Danmarks Pædagogiske Universitet skulle nok kunne ryste én eller anden dansklærer i folkeskolen med udtalelsen, som blev fremsat på et tidspunkt, hvor computere teknisk knap havde den væksthøjde, der gør lydhåndtering til en standardoperation. Man må anerkende udtalelsen i sin historiske kontekst som et udtryk for fremsynethed, der provokatorisk i sit udspring er ved at blive om ikke virkelighed så trods alt en mulighed i dag.

Programmer og nettjenester, der muliggør oplæsning og skrivning via computere, bliver stadig flere. Special­undervisningen anvender dem til både støttende og kompenserende indsats. De øger skolens rummelighed og er gode værktøjer til undervisningsdifferentiering. Ikke kun i teksttunge fag som dansk og sprog, men også i matematik og fysik, hvor eleverne kan koncentrere sig om de faglige elementer frem for at skulle bruge resurser på at læse en kompleks tekst.

Syntetisk tale er computergenereret lyd, der anvender lydkortet til at skabe det sproglige udtryk. Syntetisk tale udtaler præcist, hvad der står på skærmen, også stavefejl. Syntetisk tale er i dag difonbaseret og har en vis prosodi.

På www.adgangforalle.dk kan man hente en virtuel fjernbetjening til sin internetbrowser. Klikker man på den, får man browserens markerede tekst læst op. Talen leveres af stemmen Nanna. www.instrulog.dk/rehab/produkter/Speech_ Ware.html har en demoversion af DanTTS; et danskudviklet taleprogram. Fra hjemmesiden kan Carsten læse op. Hos firmaet Babel Technologies, www.infovox.se/tdemo.htm, kan man hente tre forskellige evalueringsversioner af programmet Infovox. www.scandis.suite.dk/ViTal.htm repræsenterer programmet ViTal, som sammen med programmet ViseOrd kan anvendes til skrivning. Der er flere stemmer at vælge mellem.

Digitaliseret tale fylder meget og er begrænset til de ord, som er indtalt i programmet på forhånd. Den afspilles i cd-kvalitet uden prosodi og er normalt bedst, når lixen ikke er for høj.

Hos Auxilior Technologies, www.auxilior.com, kan man downloade en 30-dages-testversion af prædiktionsprogrammet Iris Ordbank. Det er et kombineret læse- og stavehjælpeprogram. Grundordbogen indeholder cirka 100.000 ord, men kan udvides.

Mikroværkstedet, www.mikrov.dk/, har et program, som hedder CdOrd-3 med cirka 70.000 indtalte ord. Det kan anvendes til oplæsning fra både internet, tekstbehandling, e-mail og regneark. Her kan man også finde CdOrd Nanna, som har valgfri syntetisk og digital tale.

Mulighederne er mange og vil hurtigt blive flere. I dag taler computere til os, teletjenester er baseret på computersvar, og snart undres vi ikke, når køleskabet melder udsolgt af mælk. Kulturteknikker skifter, og det må være en ret og en pligt for alle at kunne beherske netop dem, der udgør dagens fundament for samfundets trivsel og udvikling.

De enkelte kulturteknikker ændrer sig også. I forfatterens skoletid var intensiv tekstlæsning kongen. Kongen er ikke abdiceret, men skimning og skærmlæsning er i dag lige så væsentlige læseformer. Nødvendige for hurtig selektion i den hastigt voksende informationsmængde.

Hvad så med den læseindsats, der er foretaget på baggrund af IEA-undersøgelse fra 1991. Indsatsen har i høj grad taget udgangspunkt i en traditionel didaktisk tænkning og metodik, og spørgsmålet er, om de læseresultater, som uomtvisteligt er opnået, ud over en forbedret score på den internationale hitliste har givet landet et reelt kompetenceløft. Kunne resultatet være opnået hurtigere og billigere ved i langt højere grad at integrere computerprogrammer i læsearbejdet? Ved at investere i moderne teknologi frem for støttetimer og tolærerordninger? Ved at kvalificere folkeskolens læreres og ledelsers indsigt i den pædagogiske it-udvikling og løbende give dem relevant efter-/videreuddannelse, som desværre i mange kommuner er et spareobjekt?

Hvis Søren Langagers udtalelse skal følges op af et lige så radikalt perspektiv, må det være, at computerkompetencer i løbet af få år vil blive mere kvalificerende end traditionelle læsefærdigheder. Vi ser avisernes tilbagegang og de elektroniske mediers fremgang. Som person eller folkeskole kan man da godt være imod it- og medieintegration, det er bare ikke frugtbart. Man er bedst tjent ved at tilpasse sig dagens mediekonvergens som et vilkår og offensivt søge de nye muligheder i den. Og hånden på hjertet hvem kan rationelt argumentere mod en lille PDA med GPS i sin bil, der i dansk tale navigerer os til det bestemmelsessted, vi har indtalt, da vi steg ind i bilen?