Michael Krone fra OECD's Pisa-projekt skriver i Folkeskolennummer 5, at journalist John Villy Olsen hævder, 'at danske 15-årige er blevet testet i syv timer. Det er ikke tilfældet. De blev testet i to timer'.

Så kom det på plads. Og dog - i rapporten står der på side 23: 'Selve testens varighed var godt tre timer'. Og lidt længere nede: 'Det samlede testmateriale repræsenterende i alt syv timers testtid (. . .)'. Derfor spurgte Folkeskolen i nummer 4 to af de danske forskere, om eleverne havde siddet ved eksamensbordet en hel dag, syv timer. Det svarede de to gange 'ja' til. Endda med tilføjelsen: 'Så det har da været en drøj omgang'.

Men nok om det; nu er den sag klar. Eleverne har først løst opgaver i læsning, matematik og naturfag i 60 minutter. Så ti minutters pause, så endnu 60 minutters opgaver af samme slags. Til sidst 45 minutter, hvor eleverne skulle fortælle, hvor gode de selv synes, de er, med mere.

Der er grund til at hæfte sig ved den detalje, fordi det vel ikke kan afvises, at selve testsituationen kan favorisere elever fra skolesystemer, som er stærkt prøveorienteret, som for eksempel det finske. De må simpelthen være bedst trænet i at sidde og svede over skriftlige opgaver og løse dem på tid.

Undersøgelsen gør sig store anstrengelser for at lokalisere baggrunds-variabler, der kan forklare, hvorfor nogle lande gennemsnitligt scorer højere end andre, og hvorfor nogle elever scorer højere end andre: familiebaggrund, skolens størrelse, 'lærermoral', 'elev-lærer-relationer' med videre.

Men at nogle skolesystemer i højere grad lægger op til individuelle præstationer ved eksamensbordet end andre, er tilsyneladende ikke faldet Pisa-folkene ind, selv om det er et underbygget fænomen med valid dokumentation, at i systemer, hvor man tester meget, udvikler man testfærdigheder. Og de færdigheder kan forveksles med indholdet. Måler man evnen til at indgå i en test, eller måler man indholdsevnen?

Her gemmer der sig en mere perspektivrig diskussion, end om testen har taget to timer eller syv timer. For den handler om, om folkeskolen også skal træne eleverne til prøve- og testsituationer. Pisa er jo nemlig kommet for at blive, eleverne skal fremover testes hvert tredje år som en slags Olympiske Lege i faglige færdigheder, hvor landene bliver ranglistet efter elevernes præstationer.

Hvilke konsekvenser vil det få for skolens øvrige forpligtelser, som også handler om sociale og personlige kompetencer?

Folkeskolen formidler gerne Pisa-projektets mange spændende resultater. Vi forsøger samtidig at bidrage til en diskussion af resultaterne og om den lære, man kan drage af dem. Det gør vi blandt andet ved også at sætte kritisk lys på OECD's rolle i uddannelsessammenhænge.

Men det er 'en dårlig taktik', fortalte professor Niels Egelund i nummer 4. Fordi 'OECD i Pisa-projektet har overgivet den faglige ledelse til de bedste i verden. . .'.

Med andre ord: eksperterne har talt, så andre har bare at rette sig ind! Den politik kan Folkeskolen ikke tilslutte sig.

Thorkild Thejsen

chefredaktør