Til forskningsleder Torben Pilegaard og adjunkt Elisabeth Arnbæk. Jeg har med interesse læst artiklen vedrørende Pisa i Folkeskolen nummer 4. I nummer 3 spurgte Tove Heidemann, som er konsulent i internationalisering på Danmarks Pædagogiske Universitet, i sin 'bagsmæk-kommentar', om resultatet af Pisa-testen mon har noget at gøre med måden, der bliver undervist på i de lande, der sammenlignes med. Den beskriver i en nøddeskal, hvad det er, vi skal arbejde på at blive bedre til i den danske folkeskole.

Lige siden 60'erne har de pædagogiske tendenser gået i retning af helhedsorienteret, tværfaglig undervisning med projektopgaver, emner, temaer, der skal skabe sammenhæng og mening i læreprocesserne. Man kan overføre færdigheder fra ét fag til et andet og gå i dybden. Det er bare alle tiders, i hvert fald for de stærke og ældre elever. I dag arbejdes der allerede med projekter, emner og temaer i de yngste klasser.

Det kræver imidlertid en meget stor grad af modenhed og evne til at overskue og administrere mulighederne og friheden. De fleste børn har brug for, at videns- og færdighedsindlæringen bliver deltop i overskuelige bidder, og at indlæringen sker i en på forhånd fastlagt rækkefølge i dansk, matematik, sprog, biologi geografi, historie, fysik og så videre. Den strukturerede, trinvise, systematiske indlæring i hvert enkelt fag kan udmærket 'måles', sammenlignes og vurderes, og så er den demokratisk! Den er ikke afhængig af den sociale arv, som man er inde på i vore dage.

Det er, som om man har glemt 'fundamentet', men fokuserer på 'taget'. De fundamentale færdigheder skal først og fremmest være i orden. Det er netop dem, der kan og bør sammenlignes. Færdighedsindlæringen skal være i orden. Den er lidt kedelig og triviel, men den er uundværlig, og den danner grundlaget for alt senere arbejde.

Anne Lise Vandborg

Varde