Pris til en grådig krokodille
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Illustratoren Hanne Bartholin er blevet tildelt Kulturministeriets Illustratorpris for 2001. Prisen er givet for illustrationen af Mats Leténs børnebog 'Finn Herman', der handler om en krokodille, der slipper af sted med hvad som helst, mens han er med sin pylrede mor på indkøbstur.
'Hun serverer historien med en helt speciel og meget jordnær komik, som kalder på en klukkende latter', begrundede kulturminister Brian Mikkelsen, da han for nylig overrakte prisen på 30.000 kroner til Hanne Bartholin. Hun er uddannet i tegning og grafik på Kunsthåndværkerskolen i Kolding og blev blandt andet kendt for sine tegninger af ugens hund i Politiken 1998-2000.